AfMitLivsAarbøger

Hans Fader, Biskop Fr. Munter, var altfor

lærd og for distrait til at bryde sig det Mindste

om os Drenge eller om Husets Anliggender. Han

levede indesluttet i sit Studereværelse mellem

sine mange Bøger og sine mange Kridtpiber, og

det var kun ved Maaltiderne, at man opdagede

hans Tilværelse.

Moderen, Fru Elisa Munter, eller « B is p 

in d e n » , som hun kaldtes, var a fe n lybeksk Pa-

tiicieifam ilie, v. Krogh — en umaadelig megeP-

og hoit-talende, venlig Kone, som altid var i E x -

tase.

Som en sørgelig Familiearv var hun pe

riodisk sindssvag, men i hendes lyse Øieblikke

førtes jeg stundom ind til hende, og da hun havde

erfaret, at der stak en lille Poet i mig, skjænkede

hun mig en ualmindelig Interesse og var en af

de I ørste, der viste min lille Musa nogen Op

mærksomhed. Thi min aabenmundede Ven The

odor kunde naturligvis ikke lade være at udba-

sune de poetiske Forsøg, jeg nu og da betroede

ham, og jeg havde heller ikke saameget imod at

indhøste Laurbær hos Bispinden, der til Gjen-

gjeld ogsaa betroede mig de tydske D igte, hun

i sine Paroxysmer havde dicteret den ældre Søn,

Balthasar. Den ældste Datter, Fanny, var min

Jevnaldrende, følgelig en ung Dame i mine Øine,