58 / 308
53
jeg f r em k a ld t af Rector Nissen tilligemed
H e n r ik N ic o la i C la u s e n , der var hele Sko
lens Dux, fordi vi To havde, som sagt, Udm. i
alle Fag.
Grunden til denne indvundne Hæder var ikke
alene den, at jeg virkelig i dette Aar havde været
meget flittig og opmærksom paa mig selv, men
ogsaa, at jeg, efter min Moders Anordning, hver
Aften havde maattet indstudere den latinske Gram
matik paa Regentsen. Men da jeg nu kom op
i 2den Classe, hvor jeg skulde begynde paa Græ
sken, aabnede der sig en ny Verden for mig, der
lokkede mig bort fra den hæderlige Skolebane,
som jeg nyligt saa glimrende havde betraadt.
I Efteraaret 1809 fortalte en af mine K lasse-
Kammerater, den allerede omtalte Michael Holm,
mig, at Carl Otto, som jeg ikke havde seet hele
Sommeren, havde været meget syg, men at han
nu var i Bedring, og foreslog, at vi tilsammen en
Aften skulde besøge ham i Store Kongensgade,
hvor han nu boede.
Vi kom da derud en Eftermiddag og fandt
den kjære Ven i god Bedring og mødte hans