58
,
Række af Aar optog mig med den største Y el-
villie og Yenskab, og hvor jeg i hine Aar havde
mine fleste Glæder.
Men da Aftenerne blev mørkere, var jeg
nær faldet ind i Sværmen af lystige Kamme
rater, som efter den Tids Skik, morede sig med
— undertiden frivole — Gadeløier, hvori jeg,
stille sukkende som jeg var, dog mest deeltog
som en nysgjerrig Tilskuer.
Jeg var derved kommen i Yane med at
infinde mig sildigere i Hjemmet, end Husets
Orden fordrede, og mødte allerede Formaninger
af min Moder og de ældre Brødre.
En Aften kom jeg saaledes hjem fra lig
nende Sammenkomster og overaskedes smerteligt
ved at børe, at min Moder var meget syg og
havde i flere Timer ligget bevidstløs.
Det slog mig vældigt, og denne Overgang
fra det larmende Gadeliv til den tause Sygestue
faldt som ligened fra Himlen over mig.
Min Moders Sygdom, som havde yttret sig
i en stor Svulst i hendes ene Side, var ikke
ganske overstaaet, om hun end ikke stadigt var
fængslet til Sygeleiet, men Tanken om, at vi
snart skulde miste hende, havde ikke ret faaet