67 / 308
62
Den Sorg, jeg havde gjennemgaaet ved min
Moders Død, i Forbindelse med mine Kjærlig-
heds-Drømmerier, havde stemmet min Lyre til
Mol-Accorder, og jeg sang meget og altid i
denne Tonart.
«Bispinden», Frn Elisa Munter, som havde
været usynlig, paa Grund af Sindslidelser, i al
den Tid siden vi spillede «Maria Stuart» og
«Bibelhusar» i Bispegaarden, var nu nogenlunde
helbredet.
En Dag førte Theodor mig ind til
hende, da hun havde forlangt at tale med mig
om min Moders Død, og jeg maatte læse det
Digt for hende, som jeg i den Anledning havde
skrevet.
Hun fortalte mig, at hun under sin Sygdom
oftere havde været Gjenstand for poetiske In
spirationer, som hendes Søn, Balthasar, havde
opskrevet og samlet i det Hefte, hun viste mig,
og ved denne gjensidige Udvexling af Digte,
som hun og jeg forelæste af vore Samlinger,
fik hun en særegen Interesse for mig.
Paa Aarets første. Dag 1814 var jeg ind-
buden til Bispegaarden.
Jeg havde skrevet et
Nytaarsdigt til Fru Munter, som blev læst af de
Besøgende, iblandt hvilke jeg erindrer Digteren