72 / 308
67
jeg i de skriftlige Opgaver gik udenom Sagen
og opløste hans «Ligninger» paa Vers i ko
miske Fortællinger.
Denne Maade at løse Opgaver paa an
vendte jeg engang paa denne Tid under Reli
gionslæreren Hr. Faber (siden Biskop i Odense);
dog ikke af samme Grund som hos Schiern, men
i et Udbrud af patriotiske Følelser.
Norges Adskillelse fra Danmark havde alle
rede i flere af mine Digte været den elegiske,
harmfulde Gjenstand, og da Hr. Faber en Dag
havde givet os den Opgave: «N aar N ø d e n er
s t ø r s t , er H jæ lp e n n æ rm e s t» , dristede jeg
mig til at indsende en politisk Fabel paa Vers,
som var temmelig nærgaaende i sine Allegorier.
Christian Møhi, min kjære Ven og Side
kammerat, var min Fortrolige, og med ham
deelte jeg i disse Aar Skolens Adspredelser og
sure Sorger.
Vi vare spændte paa, hvad vel den blide
og forsigtige Dr. Faber vilde sige, da Møhi en
Dag meddeelte mig, at Rector Nissen, som var
en god Ven af hans Fader, havde været der
•hjemme og, i Nærværelse af Poul Dons, læst
5 *