71 / 308
66
— det var ikke til at komme ud af det med
en Lærer som Dr. Simon Meisling, der selv
kjedede sig ved Underviisningen og søgte sin
Adspredelse i, ved alle Leiligheder, at være saa
ubehagelig som muligt. Han lod Intet falde til
Jorden, som han kunde benytte til sine Drillerier.
Lidt Opmuntring havde jeg dog i Schierns
Timer.
Han foredrog Mathematiken med en
A lvo r, der krydredes jevnligt af Humor og
Vittighed.
Han var en smuk og livlig Mand,
der selv havde siddet paa Skolebænken og
sommetider ikke var bange for endnu at tage
Plads imellem o s, skjøndt han dog vidste plud
selig at slaa om, naar han mærkede, at Kam
meratskabet gik for vidt.
A f Geometrien vidste jeg at udfinde en
poetisk Side; jeg havde en vis Følelse for
denne Videnskabs Musik og indre Harmoni, men
Tal har i denne Verden altid kostet mig megen
Bryderi, da min Hjerne formodentlig mangler
Knager til at hænge Tallene op paa.
Den kjære Schiern, som tilfulde kjendte
min Svaghed, tog derfor, da vi kom op til L ig
n in g e r n e og desl., meget lempeligt paa mig,
og som oftest hjalp jeg mig med en Spas, som
han meget villigt tog til Indtægt. Ja , jeg fik
endogsaa flere Gange brillante Charakterer, naar