68 / 308
63
S a n d e r , «Niels Ebbesens» Forfatter, en lille,
rund Mand, der snarere saae ud som en pedan
tisk Pædagog end som en dramatisk Digter.
Fru Munter var rørt og udtalte sig med
mange tydske og danske Ord over mine poetiske
Gaver, og Biskop Munter smilede igjennem de
sammenknebne, forlæste Øine, klappede mig og
roste mine Hexametre.
I visse Maader var jeg den Gang som et
Æble, der paa den ene Side er bleven rødt,
uden at være bleven modent. Jeg var jo gammel
nok til at kunne skrive et taaleligt Digt, og mine
Tankers Udvikling svarede mere til min Alder,
end Skoleforholdene.
Jeg var endnu kun i 3die Klasse, og det
var mig mangen Gang en P lage, at jeg ikke
kunde kaste alt det Pedanteri tilside, for ret
med Liv og Sjæl at hengive mig til noget —
R igtigt!
Underviisningen i Skolen var ogsaa paa den
Tid, ved flere af dens uforsvarlige Lærere, ma-
litieus og tidspildende, og jeg havde jo saa
mange andre Ting i Hovedet. Det gik kun mid-
delmaadigt. Hvad der nogenlunde interesserede
mig, gik let fra Haanden og gav mig Tid nok