49
Blandt Drengene i Metropolitanskolen gjorde
jeg stiax Bekjendtskab med to i Særdeleshed.
Den ene var en temmelig tyk Dreng, der
syntes at nyde særegne Privilegier, idet han tillod
sig Et og Andet, der neppe vilde tillades alle,
men forresten var han meget venlig og godmodig!
Man forklarede mig, at det var en «Søn af
Biskoppen».
Hans Navn var Theodor Munter, og han
blev snart en af mine nærmeste Omgangsvenner.
Den anden var en lille, krushaaret, brunet
Dreng, med en lidt opadvendt Næse; hans Navn
var Peter Tutein, med hvem jeg her begyndte et
mangeaarigt og venskabeligt Samliv.
Rector Nissen og de nye Lærere toge alle
venligt imod mig; Skolens Love bleve lagte mig
paa Hjerte, og jeg lovede mig selv, flittigt at
studere dem^ og i det Hele at tage anderledes
fat end hidtil, da jeg dog havde Saameget at
indhente.
Og dette Løfte holdt jeg for det Første.
A f de Lærere, som i Metropolitanskolens
første Klasse mest tiltrak mig, og som ere bievne
i min Erindring, maa jeg først nævne Nord-
4