49 / 308
44
han og Læreren vare saa vante ti] disse Optøier,
at de syntes at høre med til Underviisningen.
C ab o t t var en temmelig høi, mørkladen
Mand, af Physiognomi næsten som en Italiener;
han var meget hidsig, og fik han fat i en Male-
fikant, saa dunkede han ham i Hovedet og i
Ryggen med Hidsighed.
W ils t r u p var en lille, stille Mand, med
en aldeles skaldet Isse og graahvide Haar i
Nakken.
Sidelommerne i hans graa Frakke
struttede ud til begge Sider, fordi de vare fyldte
med «H v e d e k n o p e r » , som han solgte til Brug
for Tegnerne; thi hjemme hed det, at vi maatte
have et Par Skilling med til Hvedeknoper, der
betragtedes som et Tegnemateriale, skjøndt de
egentlig kun brugtes til Midaftensmad.
I denne Skole kom jeg saav id t, at jeg
"kunde læ g g e ind t i l P r ø v e « , det vil sige:
gjøre Prøvetegning for Avancement. Jeg tegnede
“d e t b r u s e n d e S k jæ g g e h o v e d » efter en af
Desmarteaus Crayontegninger, i Rødkridt, men
jeg avancerede ikke denne Gang og forlod Aka
demiet af Grunde, som jeg nu kommer til at
fortælle.
Jeg havde gjennemgaaet de ustuderede
Klasser i Borgerdydskolen; Spørgsmaalet var nu,