42
Vink af den valgte Chef, som med en høi Grad
af Elskværdighed styrede det Hele og var Alles
Afgud.
Han vilde strax forfremme mig til en af de
høiere Poster, men jeg , som ikke vilde slippe
mit Signalhorn ud af Hænderne, foretrak at være
Regimentets Hornblæser.
En af Drengene, en
Søn af en Brygger, var i misundelsesværdig B e
siddelse af en lille R idehest, den skulde vor
Chef ride paa ved den første Feltmanøvre, som
skulde finde Sted, naar vi vare lidt mere ind
øvede, og til et lille Musikcorps blev der ogsaa
gjort Udveie af musicerende Drenge.
Feltmanøvrerne begyndte snart, og uden at
møde nogen Forstyrrelse, drog vi en Søndag
formiddag gjennem Vestergade, ud ad Vester
port, ad Gamle Kongevei til Markerne bag Fre
deriksberg By, med Chefen tilhest i Spidsen og
Musik efter Leiligheden, og der børstede vi et
Par Timerstid løs paa hinanden, efter at have
deelt os i to Partier.
Den militaire Aand og nogle Bekjendtskaber
med Drenge, der vare bievne « F r ic o r p o r a le r »
eller Artilleri-Cadetter, syntes paa denne Tid at
skulle have en afgjørende Indflydelse paa min
fremtidige Livsbane, naar der i Hjemmet var
Spørgsmaal om: «Hvad Just skulde være?« —