42 / 308
37
Jeg havde i Hjemmet haft en tam Spurv,
saa tam, at den fulgte mig baade i Gaarden og
i Stuerne. Den havde lykkeligt overstaaet Bom
bardementet, ligesom vi Andre, men i Daglig
stuen var den geraadet under en dansk Brand-
officeers Støvlehæl, og det lille Liig skulde jeg
nu skjænke en hæderlig Begravelse i min Have
derude. Jeg mødte Andreas Olivarius imellem
de nedbrændte Tomter, og vi begravede den ved
Muren.
Paa Hjørnet af Østerbro og Farimagsveien,
udenfor Gaarden, stod en ung, engelsk Skildvagt
paa Post. Olivarius kunde som Vestindianer tale
Engelsk, og jeg havde af Mr. Bay’s Underviis-
ning i Skolen dog læst saameget, at jeg kunde
være lidt med, og saaledes gjorde vi Bekjendt-
skab med Skildvagten, der var meget venlig
imod os.
Han havde meget at spørge oin og tillige
nogle Commissioner i Byen, som Olivarius lovede
at besørge, især Pibeleer til hans hvide Bandelier,
hvilket vi lovede at bringe med næste Gang, vi
kom ud paa Broen, hvis vi kunde finde ham igjen.
Imedens vi saaledes stode i Samtale med
ham, kom to engelske Officerer forbi og blan
dede sig i Samtalen.
Da de saae Bindet om
mit Hoved og erfarede, at jeg havde et Saar