9 / 308
4
Jeg mindes ogsaa — omtrent fra samme Tid
— at jeg var syg og laa i en lille Kurv bagved
et Skjærmbrædt i Dagligstuen, tætved den høie
Uhrkasse.
Mine smaa Hænder vare pressede
sammen og indsyede i Linned, at jeg ikke skulde
kradse mig, jeg havde «Kopperne», og de
kløede.
«Malerkonen», somskulde
passe paa
mig, var et Øieblik borte, og imens lykkedes det
mig at faa Hænderne fri. Jeg faldt strax over
mit ene Knæ, men den Fornøielse varede ikke
længe.
Jeg blev syet sammen
igjen, og
paa mit høire Knæ har jeg endnu
Attest for,
at jeg har haft «de rigtige Kopper».
Paa den Tid, da jeg begyndte at gaa lidt
omkring, havde min Fader kjøbt en Haveplads
paa venstre Side af Gaarden. Den var ikke stor,
men i Midten stod der et gammelt Valnødtræ, og
opad Muren var det saakaldte »Lysthuus«, der
nu var et Huggehuus, og derinde var der en
Huggebænk, som jeg gjerne vilde ride paa. Da
de lukkede Døren for mig, var der en Rude ude
i det ene Vindue, og derigjennem slap jeg ind
til min Hest.
Valnødtræet kunde jeg ikke komme op i.
Min Broder Anton, som var to Aar ældre, slap
engang derop, men han faldt ned og slog sig
saa jammerligt.