14 / 308
9
Men — endnu kjærere, var mig en svensk
Skomagersvend, som arbeidede hos ham, der
boede i Kjelderen.
Han hed V e d d i n .
Naar
jeg skulde have et Par nye Sko — med røde
Saffians Hæ le , var det min Glæde at sidde
hos ham paa Værkstedet og at see dem blive
færdige. Om Aftenen i Skumringen sad jeg saa
mangen Gang paa hans Knæ og hørte paa hans
deilige Fortællinger fra «Hemmat» om «R id d e r
R ø d » , om « S t o r e P e d e r og l i l l e P e d e r » ,
om « T r o l d e t i L u n d s D om k ir k e » og mange
andre, saa at mine Tanker, førend jeg endnu
havde lært Andet, vare fyldte med alle disse
Historier.
Oppe paa Trykkeriet havde jeg ogsaa gode
Venner, som gjerne legede med mig; men den
gamle, altid alvorlige Factor Winding havde
kun om Søndagen Tid til at give sig af med
mig; men saa tømte han gjerne et Par Rum af
en Skriftkasse, for at give mig en Mængde
«Quadrater» at lege med.
Der var en Dag Fest deroppe. En Lærling,
som var «Trykker», skulde gjøres til Svend.
Alting hvilede i Trykkeriet, Svendene var i
hvide Skjorteærmer, og Viinflasker og Glas stode