15
alle legemlige Kunster, gik jeg i Fritiden ligesaa
meget paa Hænderne som paa Benene, stod paa
Hovedet og gjorde dristige Spring, saa at jeg
snart skaffede mig Anseelse i Klassen.
Hver Klasse var som en Slags Klub, der
havde sine Privilegier og tilladelige Forlystelser,
saasom Dambrædter med Tilbehør og deslige,
der først bleve feiede tilside, naar Timen skulde
begynde, men frit kom frem igjen, naar Læreren
stundom ikke indfandt sig. Enhver rask Dreng
havde sit Terrespil (af Lammeknogler) i Buxe-
lommen.
Peblinge-Klassen, hvori jeg begyndte min
Skolecampagne, var i et meget stort Værelse
paa 3 Fag i Stue-Etagen ud imod Gaden. Fra
dette Rum, hvor de lange Skoleborde vare stil
lede i Rækker, førte en Trappe op til Døren,
som var Indgangen til den Første, det vil sige,
«den øverste, studerende Klasse», hvor Gamle
Møller selv havde sine fleste Timer med dem,
der ad Aare skulde være Studenter. Som Følge
heraf, vare vi — de «U s tud er ende» — altid
paa Krigsfod med de store Studerende, der
maatte gaa igjennem vo r Klasse. Det manglede
naturligviis ikke paa Næsvisheder fra vor, eller
paa Tugtelser fra deres Side.