19 / 308
14
jeg troer, at jeg allerede dengang lærte at kunne
bede om Forladelse, naar jeg havde forseet mig.
I 1806 blev jeg indsat i Borgerdydskolen,
som dengang var paa Hjørnet af Skidenstræde
(Krystalgade) og Nørregade.
Skolen bestyredes af en bekjendt Skole
mand, som vi kaldte « G am l e M ø l l e r » , en
korpulent Mand, jovial Ven af alle Drengestreger
i Fritiden, men ligesaa stræng, naar Under-
viisningen var begyndt.
Efter Skolens Skik og Brug blev enhver
nyankommen Dreng indviet ved at lægges paa
en Skolebænk og blive trakteret paa Bagstyk
kerne med en « B a l le r o n e » .
Med mig skete det i Gamle Møllers Paasyn,
og da jeg havde faaet min Velkomst, skulde jeg
ogsaa, ligesom de Andre (Lærere og Lærlinge)
have et Øgenavn. Gamle Møller gav mig Navnet:
Piecen Nr. 4 , fordi mine andre Brødre, Hans,
Wilhelm og Anton hed Piécerne Nr. 1 - 3 . Alt
dette syntes jeg meget godt om, og denne Skole
var ret efter min Smag.
Jeg begyndte naturligviis i den nederste
Klasse mellem de « U s t u d e r e n d e » , og da jeg
af INaturen var ualmindelig let og behændig i