21 / 308
16
Jeg havde ogsaa en Dag været rask paa’et
og tituleret en Mesterlexianer med hans Øge
navn: «Keiser Klaumann»'. Der blev gjort Jagt
paa mig, og uagtet mine Kammeraters stormende
Bistand fangede de mig og transporterede mig
op ad Trappen ind i Klassen, hvor jeg skulde
gjemmes, til Gamle Møller kom.
Men hvor skulde de gjemme mig saalænge,
thi jeg var ikke let at holde paa, da jeg brugte
alle mine Kunster og al min Smidighed?
I Hjørnet af Stuen var der et gammelt tre
kantet Skab, med tre Døre til tre Rum, det
ene over det andet.
Døren til det underste
Skab blev aabnet, der laa kun nogle opklæbede
Landkort, og der puttede de mig ind, og
Døren blev nu lukket i for mig.
Det varede
længe, inden Gamle Møller indfandt sig. Tiden
faldt mig lang. Ved at støde Hovedet mod mit
lave Fængselsloft, mærkede jeg, at Skillerummet
var løst og kunde hæves op i det næste Rum.
«Ho! ho!» tænkte jeg, og min Plan var moden.
Ganske sagte løftede jeg Skillerummet op paa
Kant, og det lykkedes mig at komme op i det
mellemste Skab og derfra, paa samme Maade,
op i det øverste.
Hylderne kom tilbage i
deres gamle Leiesteder, uden at det mærkedes.