paa staaende Fod opvarte med, og det var netop
Morskaben,
at jeg fremplapprede alt dette,
hvoraf meget var ikke saa ganske pænt, i al
Uskyldighed.
11
Her maa jeg dog ogsaa, inden jeg gaaer
videre, omtale en af min Faders Omgangsvenner,
som vistnok har efterladt sig nogle Spor i min
Udvikling.
Det var en tydsk Underdoctor paa Chri
stianshavn, en charakteristisk Figur i røde Klæ
der og trekantet Hat, ved Navn Dr. Wunder.
Han havde nok gaaet i «den Sorte Skole» og
var en Tilhænger af Paracelsus, idetmindste
forstod han sig baade paa Astrologien og Chi
romantien , og efter hans Anviisning lod min
Fader sig paa visse Tider aarelade.
Naar jeg kom ud til ham paa Christians
havn mellem hans udstoppede Krokodiller og
Fiirbeen, og de to Gamle snakkede Tydsk, som
jeg ikke forstod, gik jeg med underlige Følelser
omkring i Huset for at besee alt det Sælsomme,
som her var opstillet, indtil hans gamle Huus-
holderske tog mig ved Haanden og førte mig ned
i Haven, hvor der var deilige, saftfulde Berga-
motter.