13 / 308
8
Den Gamle, som var en Ven af alskens
Snurrepiberier, havde kjøbt sig et Teleskop raed
Stativ i en lang Trækasse og havde selv villet
bære den hjem. Paa hans Trappegang var der en
Mellemdør, som var slaaet i om Benet paa ham;
han var faldet og havde faaet et af Kassens
Hjørner ind i sit' Øie, og samme Dags Aften —
en bedrøvelig Søndagaften — kom min Fader
tilbage med Budskab om Tabet af sin eneste
Broder. Det var den første Gang, at Sorgen
mødte mig i mit Liv.
En anden af de Personer, som ere bievne
staaende i min Erindring fra hine Dage, var
K n ud J ø r g e n s e n , en omvandrende Bonde eller
Bissekræmmer fra Snoldeløv, som et Par Gange
om Aaret indfandt sig, for at gjøre Indkjøb af
Viser, Historier og Billeder, hvormed der siden
Borups Tid blev drevet en stor Handel i Hel-
liggeiststræde. Denne gamle, blide Bondemands
sjeldne Besøg hørte blandt Børnenes Glæder.
Som en god Kunde blev han altid beværtet i
Dagligstuen, og til Gjengjæld morede han os
med sine gamle Viser, især den:
«Katten ligger under Kakkelovnen
«Og sørger for sine Unger» o. s. v.