Previous Page  179 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 179 / 413 Next Page
Page Background

1 6 2

En optisk Ejendommelighed ved Lupusknuderne

har vist, at de kemiske S traalers baktericide Kraft voxer, naar

Temperaturen stiger.

Maaske vi da i de lysende Varmestraalers Forhold har

Forklaringen paa, at det koncentrerede F in senlys har hævdet

sin Førerstilling overfor andre, paa kem iske S traaler rigere

Lyskilder, og særlig Finsenlysets overlegne Virkning i Dybden

bliver forstaaelig, idet det direkte og indirekte Plus, den frem­

kaldte Varme giver til de kemiske Straalers Virkning, naturligvis

er af særlig Betydning her, hvor kun faa og svage kemiske

Straaler naar ned.

Hvis denne Betragtning er rigtig, bør man aabenbart stræbe

efter at arbejde med saa høje T emp eratu rer som muligt under

Behandlingen, d. v. s. anvende saa svag Køling, som det er

muligt, uden at Patienterne brænder sig. I mine Fo rsø g har

Patienterne kun enkelte Gange angivet forbigaaende Brænden,

og det har vist sig, at man i Reglen med Lethed kan naa over

5 0 ° , før denne Fornemmelse indtræder. At dette er muligt

ligger jo i Trykapparatet, som tillader os at faa Maximumstem-

peraturen nede i selve Huden paa et Sted, hvor Smertefølelsen

vel endda er mindre udtalt end i de overfladiske Lag, der ved

andre Former for Varmetilførsel skal udholde den højeste Tem­

peratur.

I Praxis er man nu nok i de fleste Tilfælde meget nær ved

Grænsen for, hvad Patienterne kan taale, idet man stræber efter

at koncentrere Lyset saa meget som muligt; men ved bevidst

at regne med Varmen som terapeutisk F akto r er det dog mu­

ligt, at man i adskillige Tilfælde kunde maa endnu højere

Temperaturer. Selv om det kun drejer sig om faa G ra der , er det

dog en Stigning paa et betydningsfuldt Sted af T emperatu rska­

laen, hvor Talen er om levende Celler. Det bør utvivlsomt

forsøges, om ikke Finsenbehandlingen ved en saadan bevidst

Hensyntagen til Varmevirkningen vilde vinde i Hurtighed og

Sikkerhed.

Resumé.

.1) Lupusknudernes „ F a r v e “ er ingen F arv e i sædvanlig

Forstand, men beror — i hvert Fald i første Ræ k k e — paa en

forøget Transparens. Denne betinger en mindre Spredning af