176 / 413
Forsøgene foregik nu paa den Maade, at Termonaalen først
blev stukket ind — i den normale Hud eller Lupusknuden —
og Temperaturen aflæst. Derefter anbragtes Trykapparatet, og
naar det derved fremkomne Fald i Temperaturen var standset,
aflæstes denne atter. Endelig tændtes Lampen og Centrum a f
„Lyspletten“ , der i Forsøgene Nr. IV og Nr. VII har været
holdt paa en Diameter af 3 cm. i de øvrige Forsøg paa 2
l/2
cm.,,
rettedes mod Naalens Spids. S a a snart dette sker stiger T em
peraturen meget hurtigt fra de 20 0 — 25 °, den ved Kølingen
er bragt ned til, senere bliver Stigningen langsommere, og i
Løbet af faa Minutter ophører den og afløses af mindre Sving
ninger frem og tilbage. Uden at forandre Lysplettens Størrelse
— der med Blaastift er markeret paa den belyste Hud som en
Cirkel med Naalen s Sp id s som Centrum — prøver man nu
ved at forskyde Pletten lidt frem og tilbage, om det er muligt
at naa endnu højere. J e g har foretrukket at bestemme denne
Maximumsværdi, da et „Middeltal“ paavirkes alt for meget ved
Lampens Reguleren, tilfældige smaa Forskydninger etc.; gen-
nemgaaende ligger „Middeltallet“ 2 — 3 ° under den højeste
Temperatur.
Vanskelighederne og Fejlkilderne ved Forsøgene er, som
man let vil kunne indse, talrige, og jeg skal nedenfor omtale
de vigtigste.
Kølingen bør naturligvis virke lige stærkt i de sammenlig
nende Forsøg, hvilket jeg har søgt at opnaa ved at tage Vandet
fra et Reservoir. Derved har jeg kunnet holde Strømningshas
tigheden konstant — ca. 1 Liter i Minuttet — og Temperatur
svingningerne mindre end 1 0 i de sammenlignende Forsøg. I
hele Serien har Vandets T emperatu r svinget mellem 1 2 ° og
16°. Endvidere har jeg saavidt muligt trykket Bjærgkrystallen
lige fasi mod Huden hver Gang, men har samtidig kunnet
konstatere, at mindre Forandringer i T rykket kun har ringe
Indflydelse paa Temperaturen.
Den største Vanskelighed er at faa Termonaalen anbragt i
samme Dybde i L u p u s og normal Hud. Her har man i Vir
keligheden kun „ F ø le lse n “ at gaa efter; men det viste sig nu
ved Kontrolforsøg, at Variationerne i forskellig Dybde var ret
ubetydelige, naar man da ikke var helt i Overfladen eller meget
dybt. Det ligger formodentlig i, at den dannede Varme, som jo
bliver mindre, jo dybere vi kommer ned, ogsaa i mindre Grad.
En optisk E jendommelighed ved Lupusknuderne
1 5 9