174 / 413
En optisk E jendommelighed ved Lupusknuderne
157
alt dette sige, at vi ved Lupu s faar flere og terapeutisk bedre
Straaler ned i det syge Væv, og at en bestemt Lysvirkning her vil
kunne opnaas i større Dybde, end hvor Talen er om sund Hud.
Det forekommer mig, at man herigennem faar en antagelig
Forklaring paa et noget gaadefuldt Punkt i Lupusterapien, det
nemlig, at det er muligt at paavirke Sygdommen i de ret be
tydelige Dybder, som det faktisk er. Den normale Hud s Evne
til at s væ k k e de Straaler, som har en nogenlunde betydelig
kemisk Virkning, er i Virkeligheden saa stærk, at man van
skeligt kunde forestille sig nogen terapeutisk Virkning i disse
Dybder, hvis ikke særlige Forhold gjorde sig gældende. Ved
Lupus foreligger imidlertid et saadant Forhold, der betinger
en baade stæ rkere og dybere Virkning af Lyset, og som uden
Tvivl derigennem bidrager til de fortræffelige Resultater, Fin-
senbehandlingen kan opvise.
Det ligger nær at tænke sig, at ogsaa de lysende Straalers
Evne til at trænge mere i Dybden i Lupusvæv, kunde være
af Betydning for Finsenbehandlingen. De lysende Straaler frem
kalder jo paa Vejen gennem Huden s forskellige Lag en ikke
ringe Varme, idet de absorberes, og selv om Størstedelen af
denne Varme ledes bort ved Trykapparatet, stiger Temperaturen
i finsenbehandlet Væv dog noget over det normale. Nu fore
ligger der jo den Mulighed, at denne Stigning paa Grund af
de særlige optiske Forhold kunde blive større i Lupusvævet
end i den normale Hud, og selv om det kun var faa Grader,
det drejede sig om, vilde det dog kunne faa Betydning for vor
Opfattelse af hele Behandlingens Virkemaade.
Selve Problemet: Varmevirkning ved Finsenbehandlingen har
først været indgaaende studeret af
S c h o ltz 1),
som støttet til en
Række Forsøg er tilbøjelig til at tilskrive Varmen en betydelig
Rolle. Han belyste blaafarvet Gelatine og Agar med koncentreret
Buelys gennem T ryk appa rat og kunde derved vise, at den Del
af disse Medier, der laa næ rmest ved det kølende Trykapparat,
holdt sig faste medens de dybere liggende Partier smeltede.
Endvidere belyste han Menneskehud, hvor et eller flere Lag
Marsvineskind var lagt mellem T rykapparatet og Huden, hvorved
han opnaaede en Forbrænding af denne. Af disse Forsøg drog
*) Berl. kl. W. 1904 p 468.