det karakteristiske Udseende af en Fedtplet paa det hvide Papir.
Naar man tænker paa Lupusknuden s histologiske Struktur, er
der heller intet mærkeligt heri; thi den N e k ro se , der er saa
fremtrædende et Led i Billedet, maa vel i høj G ra d homogeni
sere Vævet og udslette meget af den fine, fibrillære Struktur,
paa hvilken netop Lysets Spredning først og fremmest beror.
Hvilken Betydning har nu dette Forhold for Finsenbehand-
lingen? For at klarlægge dette maa vi betragte, hvilken Rolle
Spredningen
spiller sammenlignet med
Absorptionen
for de
forskellige Lysstraalers Evne til at trænge i Dybden. Man er
i Reglen tilbøjelig til at lægge den største Vægt paa Absorpti
onen; men hvor Talen er om farveløse uigennemsigtige Legemer
— og Huden maa nærmest regnes til denne Kategori — er
det dog klart, at selve Absorptionen ihvert Fald af de lysende
Straaler kun kan være ringe, og at det store Lystab, der allige
vel finder Sted, maa skrives paa Spredn ingens Konto. For
Hinden paa den fotografiske Plade, der dog er langt tyndere
end de Hudlag, man regner med i Terapien, har man experi-
mentelt fastslaaet det Lystab, der skyldes Spredningen, og fundet
Værdier, der ligger omkring en Trediedel af hele Lysmængden.
Det er derfor rimeligt at antage, at Ly se ts Spredn ing ogsaa i
Huden spiller den afgørende Rolle for Lystabet fra Lag til Lag,
og at Forandringer i Spredningens S ty rke kan væ re af stor
kvantitativ Betydning ved Lysbehandlingen.
Naar Spredningen nemlig formindskes — som det aabenbart
er Tilfældet i Lupusvæv — vil det jo sige, at færre Straaler
tilbagekastes i de overfladiske Lag, og flere faar L o v til at
trænge i Dybden. Derved vil ganske vist Absorptionen alt an
det lige blive noget mindre i Overfladen, men til Gen gæ ld større
i Dybden, hvor der — sammenlignet med Forholdene i normal
Hud — vil blive flere og flere Straaler til Raadighed for den.
Da nu de kemisk virksomme Straaler overordentlig hurtigt op
sluges i Huden, da det netop er det vanskelige Punkt ved
Finsenbehandlingen at faa den tilstrækkelige Dybdevirkning af
dem, vil man forstaa, at det her beskrevne Forhold i høj Grad
begunstiger den Virkning, man tilsigter. Yderligere er jo Ly
sets Spredning stærkere og stærkere jo længere vi kommer ud
i Spektrets ultraviolette Del, og det bliver derfor de mest virk
somme Straaler, der kommer til at drage den største Fordel af
de Momenter, der nedsætter Spredningen. Taget under ét vil
1 5 6
En optisk Ejendommelighed ved Lupusknuderne




