172 / 413
En optisk Ejendomm elighed ved Lupusknuderne
1 5 5
Hvad er nu Grunden til dette mærkelige Forhold, at L u
pusknuderne viser sig mørkere end den omgivende sunde Hud
i paafaldende Lys, lysere i gennem faldende? At det ikke be
ror paa en Forskel i
Absorption
af bestemte Spektralafsnit —
med andre Ord paa en virkelig
Farve
forskel, — mener jeg at
have vist ved følgende Forsøg. J e g anbragte Kompressoriet som
Bundstykke i en sort Papircylinder, hvis anden Ende holdtes
tæt for Øjet, og som i Mø rkekammer langsomt nærmedes til
en Lyskilde, indtil det første Lysindtryk netop kunde erkendes.
Det viste sig da — ikke alene ved hvidt Lys, men ogsaa ved
Anvendelse af de forskelligste, farvede Lysfiltre, — at det første
Lysindtryk altid kom svarende til Knudernes Plads. Man saa
ligefrem Lupu svæ v e ts Tegning som lysende Pletter paa den
mørke Baggrund, og da dette var ganske konstant, vil det jo
sige, at samtlige undersøgte Straalekvaliteter — altsaa de ly
sende Straaler — lettere p asse re r gennem Lupusvævet end
gennem Huden.
For de ultraviolette S traalers Vedkommende har jeg i Man
gel af passende Filter ikke kunnet undersøge dette Forhold
særskilt; men for de kemiske Straaler som Helhed er det let
at vise, at de opfører sig paa lignende Maade som de lysende.
Anbringer man nemlig et Stykke Klorsølvpapir lige bag P r æ
paratet i Komp ressoriet og belyser det med Finsenlampen, faar
man et mer eller mindre tydeligt Fotografi af Lupusknuderne,
der præsenterer sig mørke paa en lysere Baggrund.
Lupu svævet synes altsaa i det hele taget at være mere gen
nemsigtigt end den sunde Hud, og dette i Forbindelse med den
mørke Farve, det faar i paafaldende Lys, lader sig næppe for
klare paa anden Maade, end at det er Ly sets
Spredning,
der er
mindre i Lupu svævet. At det virkelig er Spredning og ikke
særlige Forhold ved Absorptionen, der er afgørende, kan man
se ved at betragte P ræparatet i hvidt Lys, der i Forvejen er
meget stærkt spredt — f. Eks. gennem en Mælkeglasplade eller
hvidt Papir. Derved udviskes nemlig i høj G rad den Forskel
i Transparens, der ved
pa ra llelt
, gennemfaldende Ly s er saa
iøjnefaldende.
Lupusknudernes ejendommelige „ F a r v e “ er da næppe nogen
Farve i dette O r d s sædvanlige Betydning, men beror — i hvert
Fald i første Ræ k k e — paa en formindsket Spredning af Lyset,
altsaa paa et ganske tilsvarende Forhold, som det, der betinger