170 / 413
En optisk E jendommelighed ved Lupusknuderne
1 5 3
sunde Hud, og det er i høj G rad rimeligt at tænke sig L y s
betændelsen istand til at virke paa lignende, elektiv Maade,
saaledes at en Lysreaktion af
samm e S tyrke
i den normale
Hud kun fremkalder forbigaaende Forandringer, medens den
tilføjer L u p u svæ v varig Skade.
Her rører vi imidlertid ved et Problem, som i nogen Grad
er blevet stedmoderligt behandlet, nemlig Spørgsmaalet om
Lupusvævets rent fysiske Egen sk aber i dets Forhold til Ly set
sammenlignet med de tilsvarende i normal Hud. Det er jo paa
Forhaand ikke givet — eller rettere, det er ganske u sand syn
ligt — at de mange forskellige Straalearter, der findes i Finsen-
apparatets Lyskegle, skulde møde de samme Betingelser for
Absorption og Spredning i to Væv, der er saa forskelligt byg
get som Lupu s og normal Hud. Man maa tværtimod vente, at
disse optiske Forhold er ret forskellige, og deri ligger — som
man let vil se — en Mulighed for, at en eller flere Straale-
kvaliteter kan komme til at optræde i større Mængde det ene
end det andet Sted. De kemisk virksomme Straaler danner
naturligvis ingen Undtagelse i saa Henseende, og det er der
for af den største Betydning for Forstaaelsen af Finsenbehand
lingen at faa afgjort, om der eksisterer saadanne kvantitative
Forskelligheder og i hvilken Retning, de gør sig gældende.
Naar man betragter en Lupu sknude paa den klassiske Maade
med en G lasspatel trykket fast mod Huden, viser den sig som
bekendt i det blodtomme, farveløse Væv som en ejendommelig,
mørk, velafgrænset Dannelse. Dens Farve har man sammen
lignet med mange forskellige Ting — fra Æblegrød til Kandis
sukker — uden dog helt at kunne ramme Virkeligheden, og
heller ikke de Adjektiver, man har anvendt til Beskrivelsen,
gulbrun, rødbrun o. s. v. giver noget fyldigt Indtryk af dens
Ejendommelighed. Det bedste Billede giver maaske de Forfat
tere, der fremhæver den brune Farves mærkeligt klare, lige
som gennemsigtige Natur.
Naar man nu forestiller sig Lysets Gang i et Medium a f
den Natur, som her er beskrevet, vil ens første Indtryk være
det, at de fleste Straalearter her vil blive stærkere absorberet
end i den normale Hud, som jo næsten er farveløs i den blod
tomme Tilstand, den befinder sig i under Finsenbehandlingen.
Om de ultraviolette S traaler kan vi ganske vist intet vide i
saa Henseende, da vort Ø je ikke kan opfatte dem, men for de