175 / 413
Scholtz
den Slutning, at der ved Finsenbehandlingen foregaar
en betydelig Varmevirkning i Dybden. Mod d isse Forsøg har
Jansen1)
fremhævet, at man ikke kan sammenligne blaafarvet
Gelatine og Agar — der naturligvis ab so rberer de gule og røde
Vamiestraaler særlig stærkt — med H u d e n ; Endvidere lykke
des det ikke
Jansen
ved Forsøg med indskudte Hudlag at faa
Forbrænding som i
Scholtz's
tilsvarende Forsøg , og endelig
viste han ved i Dyreforsøg direkte at maale Temperaturen i
det belyste Væv, at den kun steg nogle faa G rader.
Disse sidste Forsøg har sikkert bidraget meget til at svække
Troen paa en Varmevirkning ved Finsenbehandlingen, ja man
kan egentlig sige, at Problemet har væ re t skrinlagt siden og
betragtet som løst, idet man stiltiende er gaaet ud fra, at For
holdene i Menneskehud vilde væ re de samm e som ved Dyre
forsøgene. Hvor overbevisende Dyrefo rsøg end er, maa man
dog ikke glemme, at det, hvor Talen er om L y s, e r overordent
ligt farligt at drage Analogislutninger, og navnlig maa man ved
et saa ejendommeligt Væv som L u p u s væ r e forberedt paa, at
Lyset her kan opføre sig anderledes end i en normal Kanin-
hud.
J e g har nu foretaget en R æ k k e T em pera tu rmaa linger i
Lupusvæv og normal Hud, d er belystes med en almindelig
Finsen-Reynlampe paa ganske samm e Maade som den, der an
vendes i Terapien. Maalingerne foretoges med en meget fin
Term onsal forfærdiget af en Morfinkanyle, inden i hvilken en
Konstantantraad var anbragt og fastloddet i Spidsen. Elementet
bestod altsaa af Je rn og Konstantan og stod ved henholdsvis en
Jern- og en Konstantantraad i Forbindelse med et Spejlgalvano-
meter, hvis Udslag tillod Aflæsning af
I Ledningen var
endvidere indskudt en anden Termon aal anbragt i et Dewars
Kar med Vand af Stuetemperatur, saa led e s at der arbejdedes
med to Poler, hvilket var det bekvemmeste. Galvanometrets
Nulpunkt og Værdien af Sk alaen s Enh eder blev bestemt ved
en Række Maalinger med Vand af forskellig Temperatur og
siden jævnlig kontrolleret.
Som Forsøgsindivider valgtes overvejende Patienter med
friske, ubehandlede Tilfælde af L u p u s vulgaris og navnlig saa-
danne, hvor Knuderne ved G lastryk var store og tydelige.
| 5 g
En optisk Ejendommelighed ved L up uskn udeine
:1) B etl kl, W. T906 p. 1369.