171 / 413
lysende Straalers Vedkommende ligger det næ r at antage, at
det er en forøget Absorption af dem, der betinger Lupusknu
dens mørke Farve. Da Grundtonen i denne F arve er brunt,
vilde man yderligere vente, at det særlig var de blaa og violette
.Straaler, som absorberedes.
Hvis denne Betragtning var rigtig, vilde det betyde, at ihvert-
fald en Del af de kemisk virksomme Straaler vanskeligere
trængte ned i Lupusvæv end i normal Hud, og derved vilde
sandsynligvis ogsaa Virkningen, Betændelsesreaktionen, blive
mindre i førstnævnte Tilfælde. At det ikke er saaledes, men at
Lyset tværtimod i Lupusknuderne kommer til at udfolde en
stærkere Virkning end i Huden, skyldes et ejendommeligt For
hold, som man i hvert Fald i dets fulde Ud strækn ing ikke har
været klar over tidligere.
Bn virkelig fysisk Undersøgelse af Lupu svæ v e t kan natur
ligvis ikke indskrænkes til Betragtning af Knuderne paa den
sædvanlige Maade ved Diaskopi paa levende Mennesker. Det
er nødvendigt at undersøge Forholdene paa ex ciderede Væ v s
stykker, og dette har jeg da gjort paa følgende Maade: De ex-
tirperede Hudstykker med deres Indhold af en eller flere Lu
pusknuder dissekeredes omhyggeligt fri for Fedt og Fascie og
anbragtes i et Kompressorium af Metal med Kvartsruder, hvor
ved de kunde presses sammen, saa de omtrent fik samme Ud
strækning og Tykkelse som i levende Live.
Ser man paa et saadant P ræp ara t i almindeligt, paafaldende
Dagslys præsenterer Lupusknuderne sig som velafgrænsede,
mørke Partier omtrent af samme Farve, som man ser ved
Glastryk i det levende Væv. Dette er der intet mærkeligt i;
thi Betragtningsforholdene er jo i Virkeligheden omtrent ens i
begge Tilfælde. Men ser man paa P ræparatet i
gennem faldende
Lys, bliver Billedet et helt andet. Knuderne træder nu frem
som lyse, gullige, klare Partier, der paa en slaaende Maade
minder om det Indtryk, man faar, naar man betragter en Fedt
plet paa et Stykke hvidt Papir i gennemfaldende Ly s. I paa
faldende Lys gør nu i Virkeligheden en tilsvarende Lighed sig
gældende, idet den mørke, men alligevel klare, ligesom gennem
skinnelige Farve, man ser i Lupusknuden, sv a re r ret nøje til
det Indtryk, man faar ved at betragte en Fedtplet paa et Stykke
hvidt Papir i paafaldende Lys, hvor den som bekendt viser
sig mørk, men dog tillige med en vis T ran sp aren s.
1 5 4
En optisk Ejendommelighed ved L upusknuderne