Previous Page  271 / 722 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 271 / 722 Next Page
Page Background

ERHVERVELSER OG IAGTTAGELSER

Af STEFFEN LINVALD

Ogsaa dette Aar har de store politiske Begivenheder

præget Bymuseets Virksomhed. Snarest muligt efter

Befrielsen blev dets Lokaler istandgjort, dets eva­

kuerede Genstande og Billeder bragt paa Plads, og

Afdelingen for Københavns ældre Historie og Topo­

grafi indtil 1596 nyordnet og udvidet. Samtidig blev

dets meget værdifulde Laugssager nyopstillet og Lof­

tet over Borgerrepræsentationens Sal indrettet til

Afholdelse af vekslende Udstillinger.

Tirsdag den 5. Februar 1946 genaabnedes Museet

under højtidelige Former af Bestyrelsens Formand,

Borgmester Alfred Bindslev. At Interessen for dets

Virksomhed er stigende, derom vidner Besøgsantallet.

Medens dette i Finansaaret 1943—44 androg 9028

Personer, besøgtes Samlingen alene i Maanederne

Februar og Marts 1946 af 12033.

Samtidig med Museets Aabning indviedes ogsaa

den første af de vekslende Udstillinger, der bestod af

et Udvalg af dets bedst bevarede gamle Laugs- og

Foreningsfaner. Den sluttede Tirsdag den 19. Marts.

Medens der i Krigsaarene blev foretaget talrige

Grundgravninger i København, især i Forbindelse

med Anlægget af Beskyttelsesrum mod Luftangreb,

har der i Aar kun fundet enkelte og ubetydelige Ud­

gravninger Sted, og der er ikke fremkommet Fund

af større Værdi.

Da Priserne paa Kunst vedblivende er meget høje,

og da en stor Del af Museets Budget er blevet anvendt

til dets Genopstilling, er Aarets Nyerhvervelser rela­

tivt faa. A lligevel er Sam lingen blevet forøget med en

Række værdifulde B illeder og Genstande.