2 5 2
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
terlod en grim P let482. I September 1898 kom der en
Bestemmelse om, at Lygter, Pumper og lignende løst
Tilbehør, dog ikke Sadeltasker, skulde fjernes fra
Cykler, der skulde befordres som Rejsegods. Særlig
med Hensyn til Lygterne var Bestemmelsen gene
rende, da Cyklisterne vanskeligt kunde faa dem an
bragt i Kupeen, uden at Olien ved Togets Rysten løb
ud, saa de maatte sidde med dem i Haanden483.
I Efteraaret 1898 opnaaede Dansk Cycle Ring og
Bladet „Cyclen“ nogle personlige Forhandlinger med
Generaldirektoratets ledende Mænd. De stillede sig
yderst velvilligt og lovede at indskærpe Personalet
samme Forsigtighed og Hensynsfuldhed over for
Cykler som over for alt andet Rejsegods. Hvad Ga
rantisedlerne angik, mente man, at det var bedst, at
Cyklisterne medbragte smaa Papstykker, der kunde
bindes paa Cyklerne, og hvorpaa man kunde klistre
Sedlerne484.
Anbringelsen af Cyklerne i Godsvognene var det
største Problem. Statsbanerne fulgte med stor Inter
esse alt, hvad der i Udlandet blev foretaget til For
bedring af Cykletransporten, og to udenlandske Syste
mer samt et dansk til Anbringelse af Cykler i Vog
nene blev undersøgt485.
Samtidig bad Statsbanerne Dansk Cycle Ring, der
nu helt overtog Forhandlingerne, om ogsaa at bringe
positive Forslag til Forbedringer samt at meddele, i
hvilke Tog det særlig var paakrævet at indrangere
eventuelle Bagagevogne for Cykler.
For at faa et saa fyld igt og righoldigt Materiale
som muligt ved Udarbejdelsen af Forslag henvendte
482) c. 1898.173,537, 552.1, 1899.444.2.
483) c.
1898
.
571
.
484) c. 1898.593.
485) c. 1898.594.2,1899.17.