265 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
2 5 1
holdt paa sit angaaende den tidligere Indenrigsmini
sters Stilling til Taksterne481.
Det var nu altsaa en Kendsgerning, at man maatte
betale for at faa Cyklen med Toget.
Betalingen for Cyklernes Befordring afholdt nu ikke
Cyklisterne fra at sende Cyklerne med Toget. Tvært
imod. Netop i disse Aar antog Cykletransporten store
Dimensioner og blev et virkeligt Problem for D.S.B.
Cykler er ikke nemme at transportere i store Mæng
der, uden at de beskadiges. Paa Grund af deres Form
tager de stor Plads op; deres fremspringende Dele fil
trer sig ind i hinanden, og ved Togenes Slingren be
skadiges Lakken, og de faar andre Smaaskader. Deres
Mængde er nærmest uberegnelig for Banerne. Særlig
en Sommersøndags Omskiften i Vejret fra Sol til
Regn kan foraarsage et pludseligt voldsomt Rykind,
der kan bringe Banerne Overraskelser.
I samme Forhold som Cyklisternes Antal steg i
Halvfemsernes sidste Aar, steg ogsaa Befordringen af
Cyklerne med Banerne, og Vanskelighederne udeblev
ikke. Det forekom mange Cyklister, som om den om
hyggelige Behandling, Cyklerne havde faaet, da
Transporten var gratis, var blevet afløst af en tem
melig haardhændet Hensynsløshed. Maaske blev man
ogsaa mere fordringsfuld, naar der skulde betales for
Befordringen.
I hvert Fald fremkom der en Del Klager over Ba
nernes Behandling af Cyklerne: de blev maset sam
men i Godsvognene og ramponeret; de stod ikke sjæ l
dent ude paa Perronerne i Regnvejr; Garantisedlen
blev ofte klistret fast paa Sadlen eller Tasken og ef-
48i)
R igsdagstidende. Forhandlinger paa Folketinget ... 1897—98,
II, Sp. 2618—24, 2627 f., 2640— 42.