119 / 325
115
igjen, hvad han ogsaa er ganske enig med mig i, hvorfor han
foreløbig har begyndt at tage Kursus i at hugge med Foreller, for
at han enten kan slaas med Frøknerne Fernis i Cirkusschumann
eller sætte sig ind hos Nimb og blive indsulteret af en Løjtnant
og udbede sig hans Kort, og hvis der ingen Løjtnant er, saa
maa han se at faa en af Opvarterne til det og udbede sig hans
Spisekort og lade ham gjøre Undskyldning og komme i »Politiken«
som en Helt, der har besejret Militærismens Hydra og lade sig
interviue af »Dannebrog« med Billede som En af Stadens mest
fremragende bestandig Borgerlige, og Petersen rnener nok, han
kan lære at fægte sig frem, og foreløbig tager han sig en lille
Kontra paa Kroketkøller med mig hver Formiddag for at vænne
sig til at staa over for det smukke Kjøn, og hvis De kunde
have Lyst til at tage ud til os og være den anden Søster Fernis
og spise Jordbær med Fløde, saa er De naturligvis velkommen,
men saa vil jeg raade Dem til at vente med at tage ud til lidt hen
paa Eftermiddagen, naar det er bleven lidt svalere i Luften, og
naar De saa tager lidt tidlig hjem igjen, saa bliver Turen ikke
saa anstrengende for Dem, og os behøver De jo ikke at genere
Dem for paa den Tid af Dagen, saa De kan saa udmærket
møde i den lilla Stadskjole, naar De sætter lidt ny Besætning
paa og lader den modernisere lidt, å propos, jeg saa for Pesten
næsten akkurat Mage til den paa Udstillingen fra Otteogfyrre,
saa den maa jo næsten have historisk Interesse og fremkalde
Mindet om en svunden Tid, hvad der jo er moderne, men nu
maa jeg skam af Sted for at komme i rette Tid med Toget,
Klokken er over halv fire og tre Kvarter paa fire spiser vi,
det var dejligt at sidde ned og puste, og Kaffen var veder
kvægende mild og tynd. Farvel søde Fru Schrøder, og Tak
for Kaffe.
Med Lodder.
— Saa, nu er da Skuespiller Carl Hansen ogsaa bleven
Lotterikollektør.
— Ja, det er da ikke saa underligt; der var jo noget vin
dende ved ham, naar han selv spillede.
— Bare de, der spiller hos ham, ogsaa kan gjøre Lykke.
— Ja, eet godt Nummer har han da.
— Og det er?
— Julle-Lumby-Lange-Hansen!
QJ
Revolutionen i Paris
synes i fuld Fart. Forleden blev der
leveret en større Bataille mellem Studenterne og Politiet, som
i al Fald for Hr. H e r m a n B a n g tog sig ud som et
H o v e d slag.
Ovre mellem B a y e r s egne
Fredsmænd nylig B j ø r n s o n stod,
Og han kom paa Fredens Vegne
Med et vældigt LTdfald mod
»
Politihen
«, hvis Moral
Blev befunden grulig gal.
Rigtigt nok, det er den nøgne
Sandhed, at i den Debat
»Politikems
Gaaseøjne
Havde B j ø r n s o n udeladt,
Men det gjør nu inte stort,
Sligt har B r a n d e s ogsaa gjort.
Nok herom ! Vor Republikken-
Slager hævdede med Klem,
At i hele »
Politiken
«
Var Moralen Store-Slem ,
Noget, som nok deraf kom,
At den mangled — Kristendom!
Var kanskesens det en Finte
Til den stakkels »
Politik
«,
Efterdi
H—g
fra Inte-
Hen til Rømers-Oade gik?
Sikkert tør man inte si’et;
Men der er vist Noget i’et.
Ydermer han hørtes sige
Efter R i t z a u s Telegram:
»
Politiken
« elsker Kr i ge,
Naar det passer i dens Kram,
Alt for ofte den en stor
Fordel har af B r a n d og Mo r d !
Hver Dag tager nemlig Sæde
Krigs-Humør paa dens Papir.
Mor d, især i Pilestræde,
Er for den en Sjælesvir,
Og af B r a n d — paa Hallandsaas
Kapital kan ogsaa slaas.
— Men, at alle B j ø r n s on s Venner
Til Afsløring bliver brugt,
Det, »i Sandhed vi bekjender«,
Er af B j ø r n s on inte smukt;
Sæt, om alt, hvad duer i Nord,
Gik i salig R i c h t e r s Spor!
X
I