Vi har et Hus.
V i har et Hus ved Alfarvej,
En højt bedaget Kasse,
Men restaureret biev den ej,
Skønt Pengene i passe
ligt Antal alt blev lagte hen
For hele ti Aar siden:
De skal bevilges om igjen,
Og derom stander Striden.
I Borgerskabets høje Raad
En vild Begejstring flammer,
Hr. Ko c h til mindeværdig Daad
Op sine Fæller strammer.
Et H e l l i g a a n d s h u s har de nok
I Grønland eller R a n d e r s ,
Men det, vi selv har, siger Koch,
Det er dog was ganz anders.
Vel er det ikke noget Slot,
Men salig E r i k Abe r -
Da b e i , hin bolde danske Drot,
Er dette Huses Skaber.
Til Ligkapel og Pakhus vi
Maa snarest om det laver,
Naturalismens Poesi
Paa Loftet vi begraver.
En frøbelsk Børnehave vil
Hr. T r i e r i Huset plante,
Men Maler J e n s e n hvisker til
Ham, at vi kan vel da’nte
Forsvare en Idée saa gal,
At imod h a n s den støder:
En rømersgadesk Filial
Til Brug for Strejkemøder!
Hr. G jø de se n vil Kirkens Fred
Gendarmbeskyttet have,
Hvor han er fra, gaar op og ned
Betjente mellem Grave. —
Ak ja, der ligge vil et Hus,
Før Huset, som det ligger,
Har rejst sig af sit gamle Grus
Og sig for Nutid skikker.
Foraarsgrønt.
Kåre, Bob.
Ingen a je tar paa Latinet
i Ferrien
,
ve je skræve Ttb te
dei for a fortæl dei, a de æ
gaaed mei daali te Ægsamen
bernere' i clette fordommede
Land, vor der inu æ none Kraft-
i
engdioter a Levere te, som har
\ )
den forælede Andskuelse a de
æ nøjvændi aa hvideBeske mæ en Teng, farent man har
Lov
om
hanoen Mening om den. Aa je va for Ægsembpel
obbe i dansk Grammadteg, vor je be spordt om, va vi staas
va for et Slags Verbom, aa da je begrivelivis egge forsto
,
va
han mendte., spordte Sendsoren mei, om je kunne slaas allene,
eller om je maatte hg noen te aa jælpe mei mæ a udføre de
Støgge Arbede, men saa sa je, a. je konne got klare mei allene,
aa a je behøfte egge aa ha none te aajælbe mei, ves der egge
va for mange om mei. Saa grinede di a mei aa sa, at je va et
Fæ, der egge veste, va et reclsiprogt Hverbom va for noet. A a je
feg sledt i dansk, aa dera ka man se, a der er egge noen Løgge
ved a slaas, saa je har besludtet at aggetere for Fredssagen, aaje
hade fadt i Arond Jakobsen for at faa han te aa sie P o l le
teg g en a, fardig B j ø r n s on har sagt, at de æ den, som æ
Skyl i al Krisgalskaven aa fremkaller Raahed aa Lidenskaver,
som jo æ Kriens Maal, sotn han sæl sae i R is Skov, men de velle
Arond Jakobsen egge høre noed om
,
men hviste mei, a Bjørnson
osse udtrøggeli hade sagt, a man skolie fornye Polleteggen,
han mendte vest Abonnemanget, saa nu ve je værgen ud eller
ing, men er lissaa haabløs som H e r m a n B a n g , der har
faaet Klø a Polletied i Paris aa derfor noq ska ha te
Hensegt for Fremtiden a onnerteine sei Hærmand Bank.
Ellers er der itidtet annet nydt, en a Arond Jakobsen har
prøved paa ai obredte en Store, for a di SmoM kumte faa
deres Segarer onner Engkøbspris aa di mendre Nærengs-
drivetide bare faa Røjen, men faareløbi er de gaaed ob i Røj.
Hin hengivendes
E i n a r J ø r r e n s e n .
P. Skr.
Ka jeres Risredt egge bie eni om a dømme denne
Am ircd K o r e n te aa betale a sitte eine Lommepenge di
5 Kroner
,
som de koster og udrudste den norske Krisflode?
Abonnement
paa
tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
/;
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
19
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.