126 / 325
Urolige Tider.
el er Himlen skyfri alle Yegne,
Saa man langtfra tør betegne
Hen som villig til at regne;
Men, fra Nordkap ned til He l l e s pont en
Er til Jordens Skræk forundt den
Skyer nok i Horizonten.
Blæst blev saaet, og Storm man faar i Laden,
Og saagar i Seine-Staden
Begner det med Prygl paa Gaden.
Selv i F r a n k r i g Magten gaar for Retten,
Saa man spidder, vred i Hætten,
He rma n Ba n g paa Bangenetten.
G amm e l - E n g l a n d s Parlamentslokaler
Midt i Tørken sig husvaler
Med en Syndflod Tordentaler.
Aabnet er, hvor S p r e e n s Bølger bruse,
Atter hver en Talers Sluse
Om den Hær l o v , man skal knuse
Og, hvor No r g e s Storthingsflertal galer,
Tordenskyens Indhold daler
Over »Rigens Admiraler«.
Norske Nordmænd væder deres sølle
Konsulat-Sag med en Skylle
Plumret Vand paa »Fredens« Mølle.
Her til Lands imellem Sund og Belter
Hø r u p s Blad et Skybrud vælter
Ned paa hver en »Sammensmelter«.
Og i P r e s s e n , ikke mindst i
»Danne
-
brog
«, med Pjat det øser Vande
Ned i Skovle og i Spande.
Til et større Nedslag op det trækker,.
Som fra N e l l e m a n n og S e c h e r
Sig til Kongens Foged strækker.
Og det tegner til, at Mi d d e l s t a nd e n ,
Som har faaet Blod paa Tanden,
Vil siaa Kunderne for Panden.
Heldigvis har B j ø r n s o n sikret Freden
Med en Fraseflom, saa Sveden
Hagled ned af Menigheden.
Derfor gjør til Slut det godt at høre,
At han Mors for tredive Øre
Vil med Fredens Olie smøre.
Puks italienske Fest.
Puk
var til i t a l i e n s k Fest
sammen med Oberon og Titania
i Pnks eget dertil indrettede
Tivoli, hvor C a r l L u n d s nok
som liekjendte enestaaende Pen
sel havde fremtrylle! Tvr a 11i-
kauet ved Søens Bred, mens
kun T h r a n e dansen paa den
aabne Estrade mindede om Kjø.-
benhavn og Vesterbro.
Han
havde trakteret Titania med en Iskage og en Eogliette Gamle
Carlsberg fra Fad i Nimbs Osteri, da Oberon under et futilt
Paaskud var kommen bort i Trængselen og efter en til Visbed
grænsende Sandsynlighed havde forvildet sig ind i Eisten. Da
B u s oh havde afbrændt sit ildsprudende Vesuv, var Titania
træt og søvnig og vilde hjem. Hun paastod, at hun i Aftenens
Løb havde spaseret flere Mil.
S i non é vero, é ben traviata
,
(selv om det ikke er sandt, bar vi i alt Fald travet godt omkring)
sagde
Puk
og satte hende i en Sporvogn. Selv blev han i
Haven.
Cospetto! Corpo di Bodega!
P u k v a r i Italien! Her
Dogerne R a n t z a u s og T h o r dims gamle Gondol, bist den
bekjendte Udstillingsbygning,
Palaxxo del Marco,
saaledes
kaldet, fordi det kostede en Mark i gamle Penge at tage
Seværdighederne i Øjesyn. Hos Nimb
cavallerie rusticana,
der havde været til Væddeløb, her den ærværdige Oldtids
levning Årenatheatret, hvor i sin Tid Gladiatorer, som Sergenter
og Gymnastiklærere kaldtes i den romerske Hær, kæmpede
med de vilde Dyr, Søstrene F e r n o; der ude i Horizonten ved
Kallebodstrand Badeanstalten V e n e d i g . Her Kognak, der
Rom, — den evige Stad!
Per santo Schucani db d Porta
— dette var Italien!
Her og der svævede
Puks
Staldbrodre, Alferne (Allleri),
Puk gav et Signal, nu skulde Festen begynde. Der skulde
være levende Billeder.
Først forkyndte tre Underskud, at Ka s i no holdt General-