134 / 325
En Tordenbyge hyppig Vejen lægger
Og vander Jorden, førend den fortrækker,
Til Gavn for baade Mennesker og Køer.
Åt med lidt Lyn den Publikum forskrækker,
Beviser, den har ogsaa Næb og Kløer
Og kan for den Sags Skyld adskilligt mere
End Vand i større Kvantum fabrikere.
Saalunde trækker nu til »Fol ke t s « Baade
Dets »Førere« rundt om i By og Land
Og viser næstendels paa samme Maade,
At de er velforsynede med Vand.
De buldrer op saa kraftigt, som de kan,
Fordi med Rummel er de godt beslaaede;
Dog mindst paa eet Punkt her al Lighed brister.:
Udladningen er altid læns paa Gnister.
r
Mens Hø r u p streifed’ i en haabløs Flakken
Om mellem Flakke-Bjerg og Hertha-Dal
Og muntred’ sig som Pokkers Radikal,
J e n s Bu s k fik vovet Trøjen eller Frakken,
Men tog forsynlig »Benene« paa Nakken;
Thi disses Redning er hans Ideal,
Og nylig var vor brave Ven fra Ri be
J
Paa deres Vegne kommen slemt i Knibe.
De Moderates tapre Regiment
Benytter nok i Aar Forhandlingspavsen
Paa samme nix forknytte Vis omtrent:
Forgangen Dag har selve Ra smu s Cl au s e n
Fyldt sine Vælgere med glad Forbavsen
Over sit storpolitiske Talent
Og diverterer dem med s in Betingelse
For et habilt Forligs Tilvejebringelse.
Blandt andet vil han ikke protestere
Mod Fæstningen, skjønt den er ilde set,
Saafremt Evropa blot vil garantere
Os uangribelig Nevtralitet
Hvorlunde man faar fat i sligt Dekret,
Vil knapt vor store Folke-Aand genere;
Saa nu har Vælgerfolket her i Riget
Den glædeligste Udsigt til Forliget.
led Loy
skal
Han
Land
bygge.
Ma d s J o r d e m o d e r mand. Godav, Kristen Smed.
K r i s t e n Sme d.
Godav, Mads Jormormand.
Hva
Fa’en — jæ sønnes, a’ Du hænger saadden med Ørerne.
Mad-s. Ded gjør jæ ’ sgu osse, Kristen, begrundet paa,
a’ der æ sket et Overgrev mod Standens Digteresser.
K r i s t e n . Ded ka’ der være noved i. Ded æ vel denne
Store, Du mener, som a’ der vilde gaa Middelstanden i
Næringen aa’ hente sine Prodogter i England. Kaske a’ Jor-
morene osse sku’ sættes paa Agsier, saa a’ Jormormændene
bie’ snydt faa’ Faatjenesten.
Mads . Næ, ded æ sgu meget værre. Der er ingen Lov
aa’ Ret mere i Landet. Jæ ’ ved itte, om Du har læst i Avi
serne, at di har sittet en Jormor i Gældsfængsel ?
K r i s t e n . Ya’ ded en Jormor? Jæ’ troede, a’ ded va’
en Jubbelæums-Annungsemand ?
Mads. Næ, gu’ var ’et itte en Jubbelæumsmand. Ded
va’ en Jormor.
K r i s t e n . Saa ska’ jæ’ Faenedeme osse ka’ være Mand
for aa’ sie Dej, hva’ som ded ha’ væ’t begrundet paa. Ded
ha’ rimmeligvis væ't, faaded a’ hun itte ku’ betale, hva’ som
hun skyldte hen.
Mads . Jamen derfaa' sku’ di dov itte ha’ Lov aa’ slæve
en kungeli’ privelegeret Jormor i Arrest. Ded ku’ di gøre
mæ’ et alminneli’t Bundebæst, men naar a’ di ska’ ha’ Lov
aa’
sjenere Ammenestrasjonen i dens Verksomhed, saa æ’ jo
Retstelstanden rent a’ Helvede te’ i dette Land.
K r i s t e n . Ded ka’ der være noved i.
Mads. Ja, jæ’ sitter nu, a’ min Kone gaar hen aa’
ta’r en Fjerding Kaffepaa Kradit hos Kromanden. Ska’ saa
jæ’ derfaa’ sjeneres i mit Embede aa’ min Yerksomhed, som