254 / 325
-> « r"
Bedrøvelig Slagtemaaneden sniger
Sig gjennem Taager og Pladskregn hen,
Og vore flittige Folkethingsmænd
Begav sig hjem for at fæste Piger,
Men kommer dog heldigvis strax igjen
Og har for et større Tab os skaanet
Af Pølsemad i bemeldte Maaned.
Og den Magistrat, som saa vist regerer,
Ja, faderlig over vor gode Stad,
Imidlertid gjorde Hjertet glad,
Pordi den i daarlige Tider leverer
En ret præsentabel Pølsemad;
Betænksom den hver Bekymring har lettet
Yed Forelæggelsen af Budgettet.
Ted Synet af dette man nemlig kan regne
Selv uden
Eegula petri
ud
Et saa fornøjeligt Underskud,
At F a l l e s e n vilde misundelig blegne,
Til Trods for sin prøvede, haarde Hud,
Hvis han fik Øje paa Deficitet,
Hvorpaa vore vise Fædre har hittet.
— Den stride St røm, der er vant at rinde,
Fordunklede mangen hugprud Bersærk
Og spurgte saa listig som nogen Bderk,
Naar Magistraten havde i Sinde
At sløjfe det grimme Plankeværk,
Der ikkun er til for al Udsigt, des værre,
Til Sølvgadens nye Anlæg at spærre.
Derefter P h i l i p s e n spandt en Ende,
Der heldigvis var i den Grad lang,
At Borgernes ordinære Trang
Til Pølsemad nu ved Hjælp af denne
Fik Lejlighed til at gaa Kjødets Gang.
— Om Politiet og dettes Heste
Hver Taler gjorde forøvrigt sit Bedste.
Men ogsaa til Skovudvisningsgjæster
Kan Status raabe et kjedeligt »Spar!«
Den Sandhed blev ogsaa i Mandags klar,
I hvert Fald viste da hver Borgmester
Sig yderst sparsom — med sine Svar;
For saa vidt har Magistraten forjættet
Os trøstefuld Ligevægt paa Budgettet.
Kjøbenhavns Erobring.
Paa den nye katbolske Kirke i
Sthenogade er Spiret i disse Dage bleven rejst. Det er den
f j e r d e katbolske Sognekirke, vi har faaet her i Byen. Den
forhaandenværende K i r k e n ø d kan derved antages snart at være
afhjulpen, og de herværende Evropæere, der har indlagt sig
stor Fortjeneste ved at modsætte sig Folkekirkens Bestræbelser
for at afhjælpe samme Nød. kan saaledes i en ikke fjern Fremtid
glæde sig til at erfare, hvorledes »Aandsfriheden« kan nære sig
under P a v e n s Overherredømme. Det er sagtens ogsaa derfor,
at Expastor H e n n i n g J e n s e n præker i »
Socialdemokraten
«,
hvis Læsere selvfølgelig har særdeles godt af at blive endnu
mere katbolske i Hovederne, end de er i Forvejen.
Byraadsmøde.
Til Forhandling var
Budgettet
for det kommende Finansaar.
B o r g m e s t e r e n skulde tillade
sig at henlede Opmærksomheden
paa, at Budgettet frembød et
lille Underskud, der dog ved en
nærmere Betragtning egentlig
vilde vise sig at være et Over
skud, naar man blot underskjød
den Tanke, at de fleste Udgifter
var gaaet med til Erhvervelse
af Aktiver for Byen. Han skulde
f. Ex. blot nævne saadanne
Bevillinger som den til An
skaffelse af en ny Tromme til Stadens offentlige Trommeslager
eller til Indretning af en Restauration i Raadhusef, som han
haabede, at d’Hrr. Medlemmer med sædvanlig Iver vilde gaa
ind paa.
Boghandler G u s t a v s e n (nyvalgt Medlem) udviklede i et
længere Foredrag sine Anskuelser om Finanserne. Han fandt,
at Embedsmændenes Lønninger var altfor høje. særlig fandt
han, at det lignede ikke noget, at Amtmanden holdt Ekvipage,
da han jo godt kunde gaa.
B o r g m e s t e r e n vilde gjøre Gustavsen opmærksom paa,
at Embedsmændenes Lønninger betaltes af Staten.
G u s t a v s e n mente dog, at Kommunens folkevalgte
Repræsentanter maatte have Lov til at sige deres Mening om
denne Sag saavelsom om andre betydelige Spørgsmaal. Han
fandt det saaledes ogsaa uheldigt, at Raadet ikke var blevet
spurgt, før man anskaffede Trommen. Den nye Trommeslager
V9