250 / 325
246
ZEt S k i s m a .
(Frit efter J. L. H e i b e r g.)
fjernt i Testen, hvor en »Ye r d e n s l o g e «
Skummer mod Danskens hvide 01,
Man forbød ved hvert » t o t a l t « Symposie
Samme Drik, selv af Fingerbøl;
Men, naar Maanen fuld paa »Stjerne«-Himlen staar,
En Good Tempi ar glad sig ta’er en skyldfri Taar:
Tys! Tys! Tys! Ingen Bægerklang!
Skattefrit 01 kun lindrer Halsens Trang.
»Yerdenslogen« fra sin høje Throne
Stirrer ud, mindes fordums Lyst:
»Kun det rene Standpunkt kan forsone
Gejsten i en sand Good Temp l a r s Bryst.
Højt vi rødmer for det hvide 01, I har;
Naar en Slurk af dette Djævelskab I fa’er,
Mærk, mærk, mærk Eder vel vort Bud,
Flux hældes I af Venjenslogen ud.«
Sorrigfuld den Flok som Hvidtøl bælled’
I sig, sa’e »i.
O. G. T.«
god Nat.
Mindretallet om Ølkildevældet
Samles dog under dennes Hat.
Her det spejder tavs og gjennem Mundens Led
Lokker mangen tynd, uskyldig Hvidtøl ned,
Tys, tys, tys, og la’er ikke vær’
At ha’e i Smug det hvide 01 paa Træer.
V£>
P o r a a r s g r ø n t .
Kere Bob;
Mce Bedrøvelse skræver je j i
Ba ob te dei for og fortcele
Dei, a nu æ den siste Rest a
Frihed taed fra di Onge her-
nere i desse fordommede Land.
For je hade jo faaed et got
Telbuj om en Pias som Redagtør
a et radekaldt Venstreblad,
der skulle udgaa nere i Vor
dingborg aa hede G a a s e
t a a r n e d aa være en Avlægger a T a a r ned, som di
Onge her i 'Byen har faaet laved. Men saa va je jo nøt
te aa ta m in Avsked som Disibel fra Skolen, aa je ville
derfor hat, a m in Gamle sku lamme skræve ud a Skolien,
m m de ville han igge. Aa jej prøfte saa paa aa stigge han
en Plade aa fortæle ham, jej kunne igge mere holle ud og
gaa i Skole, fordig der va noed i Veien mæ m in Hørelse,
va jej nog trode
,
a jej kunne faa Læggeadtest paa. Men da
de leom te Støgget kunne jej igge skaffe andre Atæster en
di Andmærgnenger, jej hade faaed a Bestyren, aa i dem
sto der rektinog, a je j hørte mejed daali, va der be sagt
te mei i Skolen; men de sae m in Gamle, a den Sydom
kunne got kureres mæ none Strambogs. Aa de kunne igge
nydte va je sae, for m in Gamle vente hele Tiden de døve
Øre te. Men saa besludtede jej aa skolgke fra Skolen for og
se, om det kunne igge jælbe paa den Maade. Og saa ville
Ordtekrammeren, som jej køver m ine Segarer hos, igge skræve
m in Læggeattedst, men jej fig dov Arond Jakobsen te de,
imod a han skulle faa Lov te aa anmælle sine Støgger i
G aa s e t a a r n e d , aa saa skrev han, a je paa Gron a Skallelans-
feber maadte holle mei jæmme i 14 Dae. Men Bestyren
kente Aronds Haanskreft, aa saa va den jo obdaged, aa da
je saa skulle i Forhør, saa gik de mæ mei lissom de gaar
mæ Uf f e B æ r g e da l , naar han ska præke i R i b e , for de
rænte osse ront for mei, aa Ænnen paa Leien be rendt ud
sagt, none vcemelie Strambogs, aa i Skolen maadte je sidte
over aa skræve en S til om, a dem som vel igge høre maa
føle. Aa den fek jej oven i Køvet sledt i. Men de æ igge
føste Gang, je ha vaaren Martyr for m in Ovverbevisning.
B in hengivenes
E i n a r J ø r r e n s e n .
E. Skr.
Nu har di enosse kassered U l e n paa de kongelie Teater
unner Paaskod a, a den igge har none Venger, men kons en
F i n n e , o,a den staar paa Titelbladet.
Utak æ nu Engang
d i onge Sjeniers sædvamlie F i n n e l ø n .
T aa rn -D ia lo g ’.
Taavnet er kommet op af Jorden. Brødrene kommer ud
af deres Hule og vandrer gjennem Integade og samtaler.
s o a
Husker Du — siger den s t o r e Broder — naar vi var ude
i »Det nittende Åarbundrede«-, »Morgenblad«modige, blæsende