255 / 325
^ s >
-------------- — ___________ _____________________________
maatte sikkert have behandlet Skindet altfor haardt. Men man
kunde jo forøvrigt ikke lægge ham det personlig til Last, da
det var Militarismens og Provisorismens Brutalitet, der talte
igjennem ham, saaledes som den havde udviklet sig siden 1885.
Inden han sluttede, vilde han blot med Hensyn til Restaurations-
spørgsmaalet bemærke . . . .
B o r g m e s t e r e n vilde advare Taleren mod at komme
for udførlig# ind paa Restaurationen, da han vist ved at se sig
om i den snart folketomme Sal vilde kunne slutte sig til, at
de fleste af Raadets Medlemmer efterhaanden var komne ind
paa den.
Gf Us t a vs en vilde saa blot henlede Opmærksomheden
paa, at de offentlige Bibliotheker vist trængte til at forsynes
med lidt meie Literatur, i hvilken Henseende han altid var
assorteret med det nyeste og bedste. Han skulde dernæst gaa
over til det andet Afsnit af sine Bemærkninger. Det var den
demokratiske Tankes Værk . . . .
Kleinsmed P y 11e r up mente ligesom Gustavsen, at det
var for galt med det Plankeværk. ( Gu s t a v s en: Ja, men jeg
var ikke færdig med min Tale). Ja, det var et Ord i rette Tid!
Taleren bad undskylde, at han ikke hørte godt, men han var
dog bleven saa ærgerlig ved at se, hvordan de Fandens Drenge
havde bemalet det med delvis anstødelige Figurer. Han vilde
blot som Exempel nævne, at han selv og hans Kone ogsaa
var kommet paa Brædderne. Det var dog for galt., selv om
Taleren ikke hørte godt. Det kom sig nu af, at Raadet altid
vendte det døve Øre til, naar der var Tale om at anskaffe en
Laas med Nøgle til Anlægget, skjønt den dog ikke kunde komme
paa mange Øre, hvilket han bad undskylde.
Lærer F r a n d s e n vilde blot fremhæve den stokreaktionære
Tanke, der laa til Grund for Fyllerups Foredrag. (Fy 11er up
uforstaaende: Høri;. Fyllerup vidste godt, at det kun var
Fattigfolks Børn, der malede paa Plankeværket. Skulde de nu
maaske udelukkes fra den Smule uskyldig Fornøjelse, de kunde
have af at komme i Anlæget ?
Kjøbmand L u mb e r g fandt, at Vandværket ikke stod paa
Højde med, hvad han havde sot i Udlandets store Byer.
Navnlig dryppede Vandposten i Nedergade altid saa uforskammet
med Tuden.
Kleinsmed F y l l e r u p vilde dog advare mod at give paa
Tuden her i Raadet.
Redaktør P i h l vilde blot med Hensyn til Budgettets Status
sige, at der ingen Grund var til at fortvivle, da det paafaldende
mindede ham om Status i 67, rigtignok ikke i Kommunens
Budget, men i den L'hombreklub, som Taleren havde været
Medlem af.
Dyrlæge M el d r up syntes, at Raadet ligesaa godt kunde
gaa. hjem og spise til Aften strax, da Budgettet dog alligevel
altid blev vedtaget enstemmig.
Partikulier Momme s e n fandt Meldrups Forslag betænkeligt.
Man burde ikke forhaste sig med vigtige Afgjøreiser.
Paa Forslag af Melclrap blev derefter vedtaget^Afslutning
med alle Stemmer mod Mommesens, hvorefter Budgettet blev
enstemmig vedtaget.
251
Tenor-Forsyn.
D e r er en Kammerherre saa smuk,
Tro og sejg —
Han hører alle Tenorers Kluk,
:j: Troer dem ej. :j:
Han har for dem
Et Redningshjem.
Men tro kun ikke, man leger der —
Du kan tro nej —
Fornuftigt handler han med Enhver,
:|: Troer dem ej. :|:
Det lidt, de kan,
Dem. lærte han.
Det er nu blot, for at de kan naa -
Tro Du mig —
Højt over begge de B r u n e r smaa -
:|. Tro kun ej, :j:
At det er slem t!
Nej, det er nemt!
Gg for at faa sat. paa dem lidt Skik -
Tro Du mig —
Han lærer Dans dem og Gymnastik -
:|:' Det troer jeg — :j:
For at som han
Ej dø de kan.
Ej alle Sangere ynder sligt —
Tro Du mig —
Med to det kom til en slem Konflikt
:|: De tog paa Vej, :|:
Saa gik de, men
Kom dog igjen.
I »
Politilcen
« Historien stod —
Tro den *e j!
Naa! derfor var den vel lige god,
:|: Hvis den ej :|:
Saa. dog er vist
En And til sidst.
\9