251 / 325
I
oJ
som Haabet, haabende som Blæsten, blege som den unge
Friskhed, friske som den blege Ungdom. Søde, sikre, leende?
Har Du glemt - svarer den lille Broder - naar jeg
slæbte mig hjem fra Theaterdirektøremes Kontorer, svedende
som en Daglejer?
Husker Du — siger den store Broder — den elskelige
Kammerherre, paa hvis Ansigt Smilet steg op og gød Herlighed
i din Sjæl, naai Du viste dig med Manuskriptet under Armen?
Har Du glemt — svarer den lille Broder — hvor jeg
længtes, naar jeg blev spillet af Dagmar-Riis, der gjorde mig
glad og tam, efter en anden, der residerede paa Kougens Nytorv ?
Og min Længsel gjorde mig sørgmodig.
Husker Du — siger den store Broder — de smaa Integade-
folks kjælende Opmærksomhed, naar jeg saa i mild Naade til
deres saftige Produkter?
Har Du glemt — svarer den lille Broder — hvor disse
kjære Menneskers Blæk blev fedt og dumt, og hvor Du tørstede
efter Integade-fri Statsunderstøttelse, for at din Sjæl, den
nattelyse, kunde faa sit hamløtsdybe, mørkeboblende Liv.
Husker Du — talte den store Broder atter — naar Du
stod paa Valgtribunen og saa Talemaademe sno deres sorte
Ornamenter paa Langelands Himmel. Og Du følte dig som
Alverdens Konge, fordi Du var Ordets Behersker og det
uhyrliges Forkynder.
Aa ja — svarede den lille Broder — jeg husker det. Men
har Du glemt, at vi ofte midt i al vor Pragt følte som en vildt
voxende Tomhed i Geledderne. Hvor Du frøs, fordi Du var
bleven klædt af af en fransk Kritiker.
Men husker Du saa — brød den store Broder ud — at
der kom en smal Digter-Skikkelse, og hans Øje hvilede paa
Dig, men i bange Tillid satte Du hans Vers i »Politiken«. Og
han skrev i dine Spalter og lod dig kjende, at Du var stærk
— stærk i det skjulte.
Jeg husker — svarede den lille Broder — at jeg saa et
Taarn skyde op af Jorden i det fjerne, og det var symbolistisk.
Det kom fra Integade og forsvandt i Mørket.
Ja — sagde den store Broder — vort Liv er skjønt, vi
som vandrer paa Minder og aander Længsel.
Simon Skok.
Den lykkelige Familie.
Folketingets Formand tænker efter
Forlydende paa at adoptere den nye Bureauchef, Hr. Kr e t z.
Som bekjendt er det nemlig en Familietradition i den
H ø g s b r o s k e Familie ikke at lade noget Ben, der falder
indenfor Familiens Rækkeevne, gaa fra sig. For ikke at gjøre
Brud herpaa har Hr. H ø g s b r o nu besluttet sig til det
nævnte Skridt.
Gaade.
Hr. M a r t i n i u s N i e l s e n fik forleden tilkastet
to Lavrbærkranse i »Urial Acosta«. Hvem Pokker kan have
givet ham d e n a n d e n ?
O
Q
A a Gud ske Lov, at vi beholdt
Vor gamle Hø g s bro, som saa stolt
I Tinget præsiderer.
De Danske Tingmænd slutted Kreds
Om K r e t z , og nok saa veltilfreds
Hr. Høgsbro triumferer.
Hvor kunde og en Kugie sort
Vel nænne brat at pille bort
Den gamle Hædersgubbe?
Han staar blandt Tingmænd i sit Skrud
Som gammelt Træ med mange Skud
Blandt lutter lave Stubbe.
Han var forlængst jo Tingets Sol;
"Med Rette *har det sit Idol
For Faldet vilde skaane.
Og, skulde vel en liden Kr e t z
Da kunne rent fordunkle dets
Saa hæderkronte Maane?
For første Gang i mange Aar
De Folkevalgtes Flertal gaar
Dog til dén rette Side:
Naar man imellem Hvidt og Sort
Skal vælge, saa blot godt og kort
At holde paa det hvide.
Og de, som vilde styrte ned
I Støvet hans Ærværdighed,
Fik Klø kun efter Noder:
Det Hvide Mørkets Planer slog,
Med Glædestaarer L i e b e tog
Mod sin gjenfundne Broder.
Abonnement
paa
tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.