283
seende ogsaa den, at han havde opholdt sig for længe paa et
Sted, som han ikke skulde komme ind paa her i Raadet, men
det lille Ttæk oplyste dog i saa Henseende, hvilke Konsekvenser
det selv i Ldlandets større Byer kunde medføre, naar Kirkerne
ikke var forsynede med Ure og Vejrfløje.
Redaktør P i h l vilde gjerne lægge et godt Ord ind for
Vejrfløjene, som han selv i mange Aar havde gaaet frugtsom
melig med, hvorfor han nødig vilde, at Sagens Udfald skulde
blive et \ indæg. naar den nu endelig saa Dagens Lys. Kun
vilde han som metrologisk Vejleder foretrække et Barometer,
og vilde han ved denne Lejlighed ikke tilbageholde en Be
klagelse over, at Urmager Svinkelsen i Storegade ikke mere
havde den \ ejrmaaler ude, som Byens Folk i saa mange Aar
havde haft at gaa efter.
Bankdirektør J o s e f s e n advarede mod Forslaget. Det
var af gammel Erfaring bekjendt, hvor stærk en Tiltræk
ningskraft slige Indretninger som en Vejrfløj udøvede paa
Gemytterne i Byen. Byens Ungdom havde jo ikke mange
Adspredelser; des mere kunde man da befrygte,, at den vilde
henfalde til idelige Observationer af Vejrfløjen,
og
skjønt dette
jo i og for sig var en temmelig uskyldig Fornøjelse, kunde
det dog let drage Sindene fra større og vigtigere Opgaver.
Byraadet burde afholde sig fra alle revolutionære Skridt, og
han forundrede sig derfor noget over, at den ærede Borg
mester havde fremsat et Forslag af den Natur.
Kleinsmed F y 11 e r u p sHørelse var ikke rigtig god, men
i og for sig havde han ikke noget imod en ny Fløj til Kirken,
naar hare Dørhængslerne blev taget i Entreprise af en af
Byens egne Folk. Han kunde dog ikke tro, at det kunde
forlede Byens Ungdom til Uhskejelsør, skjønt man saamænd
aldrig kunde vide, hvad de Fandens Drenge kunde finde paa,
hvilket han bad undskylde.
Partikulier 11 o mm e s e n var lidt betænkelig ved allerede
nu åt træffe en Afgjørelse. En saadan Vejrtløj kunde jo ses
fra forskjellige Sider, og det var jo et Spørgsmaal, om det
ikke tilkom Staten at sætte den op.
Desuden maatte det
grundig overvejes, om det skulde være en egentlig Vejrhane,
eller om man kunde nøjes med en almindelig Vejrfløj. Han
foreslog Sagen udsat.
Dyrlæge Me l l e r u p var vant til en Diskussion hen i
Vejret her i Raadet, men han kunde dog ikke nægte sig at
fremhæve en saadan Besynderlighed, som at Mommesen først
mente, at det var Statens Opgave at sætte Vejrfløjen op, og
derefter foreslog Raadet selv at opsætte Sagen. Han mønte
forøvrigt ikke, at man behøvede nogen anden Vejrhane, saa-
længe man havde Mommesen (Hyssen).
Derefter vedtoges Mommesens Forslag med alle Stemmer
mod Mellerup.
Ondskab? »
Politiken
« nævner blandt »Hvad-vi-vilc-Talerne
paa de samlede Kvinde foreningers Møde — F ru Bajer!
»Gjennembruddets4 Mænd
(Frit efter
H. C.
A n d e r s e
n.j
H ist, hvor D y r k j ø b slaar en Bugt,
Ligger der et Hus saa smukt,
Muren sine Folder slaar,
Ruderne gik rent i Skaar,
Gulvene sank strax i Knæ,
Stiverne var kun af Træ,
Trods Lokalernes Besiddere
Synker Tagspær og saa videre.
Slagter J e n s e n gjør sig tyk,
Men forstyrres af en myg
Kjendelse, at ligefrem
Han skal rømme Hus og Hjem.
J o r c k er himmelglad i Sind,
Kongens Foged slumrer ind,
Drømmer om Passager smukke,
Som man snarlig op skal lukke.
I Kafeen »He l vede « .
1
— Det er ellers Synd at sige, at det var en trøsterig
Tale, denne Pastor M oe holdt over de druknede Fiskere i
Søndags. Han sagde, de vare gaaede herunter, fordi de havde
levet i Synden — — !
— Ja, den Slags Velærværdigheder skulde sandelig ikke
have Lov til at dø i Synden!
u