290 / 325
286
Og, skjønt han ej var total,
Fandt man, Planen var ej gal;
Snart med ham man Lidkjøb drak.
Manden sagde: »Mange Tak!
Nu jeg Afholdssagen vil
Ofre mine Kræfter til.
Yandet det beholder vi;
Der skal bare Noget i.«
Saadan blev enhver ved sit,
Manden reddede sin Sprit,
Afholdssagen ligedan —
Den blev til det bare Yand.
Ingen af dem pruttede,
Kun en enkelt spruttede
I et Blad. — Det Skriveri
Yar der ogsaa No g e t i.
En Lyriker.
Dr. S c h a n d o r f f har efter sin svage Mening
i al Godmodighed, med et lille kritisk Smil, et Smil, som
gjemmer stor Sympathi og varm Anerkjendelse, samt en yderst
beskeden Selverkjendelse og Selvkritik, fundet, at Zo l a mange
Gange giver sit lyriske Temparament for slappe Tøjler.
Er det ikke mærkeligt — netop det selv samme, som
Puk
saa tidt har fundet om Dr. Schandorff — i al Godmodighed,
med et lille kritisk Smil osv.?
Em G o o d - T e m p l a r meget lidt
Elsker Alkohol og Sprit.
Naa, men Herre Gud, vi ér
Jo dog alle Mennesker.
Og der Øjeblikke kan
Komme for en dannet Mand,
Da han trods Yand-Sværmeri
Trænger dog til »No g e t i«.
Det har nys paa S v e a s v e j
Yakt almindelig Staahej:
Der et ret Good-Templar-Hjem
Yoxet var af Jorden frem.
Holden en afholden Mand
Ikke altid kaldes kan:
Her var Kassen slunken, thi
Der var i kke Noget i.
A g r a r defineret.
Store
A
betyder An d e r s e n - Ro s e n d a l ;
g
betyder gaa væk, Borger, nu kommer Storbonden! første
r
betyder radikal Skatteforletning; lille
a
betyder J e n s Bu s k ,
og sidste
r
betyder Rumlepolitik.
Men det hele betyder en Byge, der trækker over.
Digteren fra Lybæk.
^
ty
Det gamle Lybæk! ! ! ? ? ?
siPb
( \
Det ligger der, hvor det plejer
f
l
_ at ligge, gumlende paa en stor
i
Fortand, som uigjenkaldelig er
I /
tabt, og pralende med sin »Todten-
fn
tanz«' i »Todtenkapelle«.
Og
ja
Kongen rejser hvert Aar til
fHi i
Wiesbaden ogkommer hjem igjen.
p i!
r
var s^et
'kke
det’ ^
vilde fortælle.
Det gamle Lybæk ? ? ? ! ! ! . . .
Det ligger der, hvor det plejer at ligge, gumlende paa en
stor Fortand, som o. s. v. Og det var netop den Gang, da
jeg ved et Mirakel undgik at blive hængt og brændt og druknet.
Ganske vist var jeg den Gang ligesom nu Konge i Poesiens
Der-var-en-Gang-Rige — skjønt jeg jo var meget grønnere og
Da en slig Yand-Skæbne nu
Trued med, at helt itu
Afholds-Sagen kunde gaa,
Direktionen nøgternt saa
Paa sin Stilling, sagde: »Skidt!
Her med lidt
présence d’esprit
Klare Ærterne maa vi.
Og det var der Noget i.
r/r/r<'å
Selv en ATærtshusholder-Sjæl
Kan jo være hejst reel,
Saasom ofte Syndens Sold
Kaster af sig mange Fold.
Saadan En nu mødte frem,
Saa paa dette Afholdshjem,
Sagde: »Vandet, det har I,.
Jeg har lidt at komme i.«