46 / 325
42
Evropæiske Hovedstrømninger.
/ydt gjennem Kabeltraadene farer
Hver Dag en Hob Sensationstelegrammer,
Som snart en Gadekamp aabenbarer,
Og snart noget Vrøvl, i et Folkekammer.
Fra No r g e kom der den Jobspost, at S t ang
Er bleven Minister nok en Gang,
Formedelst Kong Os kar Løbepas gav St een,
Der figurerer for . Tiden som Grav-Sten.
B r i t a n i e n s Sønner leger med Ilden,
Og løs paa hverandre de glatvæk ryge
Paa Øen, hvor Homerule-Billen
Har voldt en uheldig Kartoffelsyge;
Selv Gl ad s t o n e blev Gjenstand for et Attentat,
Saa han kunde være kreperet a’et,
Hvis ikke hans gamle Visdomstænder
Kan endnu tygge selv den Slags Ænder.
I T y s k l a n d nok Ah 1wardt-Geschichten endt er.
Behandlingen blev dog lidt vel udtømmende,
Da for at studere hans Dokumenter
Man saa hans Benklæder efter i Sømmene;
Thi paa den sittlich-germanske Jord
Er Sømmeligheden ikke for stor.
— Til Ah l w a r d t s Forsvar det ogsaa kan tale,
At her han dog afsløred’ een Skandale.
Men, havde man ogsaa Lov at betegne
Den opløbne Syning som Stof til Skjærmydsei,
Bør saadant billigvis ikke forklejne
Den ligesaa opløbne Ungdom i B r y s s e 1,
Der teede sig som absinthig komplet,
Imens den almindelig Stemmeret
Paa Grund af sin noble Opførsel kræved'!
— Det gik dog næstendels over Skrævet.
Saa drev man mere uskyldige Løjer
Hos Skrædder Ho l m og hans Meningsfæller:
Man voved’, skam, ikke Buxer og Trøjer
‘For Majdagens smilende Luftkasteller.
Den røde Traad til P e ’er Ho lms e s Naal
Var kun den n o rma l e A r b e j d s d a g s Skaal;
Den drak man saa længe, til uden at prale
Det kneb med at regne sig selv for normale.
Kommandanten mekanisk Statue.
Historisli Pantomime i
-9
Alder.
1. Akt.
(Begyndelsen.)
E t kongeligt N ytorv i en bekjendt B y. I det fjæm e ses et sort H jørne;
noget længere borte, men i samme P lan : et Casino. Kommandanten staar
mekanisk Statue; Nøglen til Mekanismen ses paa et iøjnefaldende Sted.
<zk
P i e t r o , Do n W i l l i a m s Famulus og ærbødige Tjener,
lyser sig iDd med en af sin Herres aflagte »Lygtemænd«. Han
tror at skimte en klassik Tragedieskikkelse paa Jorden og viger
forskrækket tilbage. Men han beroliges atter, da han opdager,
at det kun er noget, som Kommandanten har kastet fra sig
med et kategorisk: »forsvind, Skygge!«
D on W i l l i a m kommer, fulgt af sine Venner: D on
P o u l o N i e l s i g n o og Do n M a n t z i o v i s , der begge er
maskerede som dramatiske Kunstnere.
Han befaler Pietro,
der plejer at sætte Musiken i Scene, at arrangere et Par Sere
nader. Pietro adlyder, skjønt han derved afbryder en meget
vigtig Prøve paa en national Opera, der forventes at kunne
komme til Opførelse-inden dette Aarhundredes Udgang.
Lokket af de liflige Toner kommer D o n n a Gu s t a v a
ud fra Casino, hvor hun har en Anelse om, at hun en Gang
skal kankannere som Direktrice. Lidt efter viser D o k t o r i n d e
(eller Doktrine) E d u a r da sig paa det sorte Hjørne, efterat
hun først har forvisset sig om, at der ingen Majestæter er i
Nærheden, som holder Guldbryllup. De falder begge D on
W i l l i a m om Halsen og lover at deltage i en Bække fri
modige
soupers
i hans diverse Interiører. Han vender sig
triumferende til Kommandanten og indbyder denne til at være med.
Almindelig Skræk: Kommandanten smiler som Moliére og
nikker affabelt med Hovedet. Uhyggelige Underskud nærme
sig buldrende.