Previous Page  86 / 109 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 86 / 109 Next Page
Page Background

FRA

S T I NKENDE

R ENDE S T ENE

TIL

C O M

P U T E R S T Y

R E D E

K L O A K K E R

Oversigtskort til SRO. Styring,

regulering og overvågning.

2 006

.

derfor ske en stigning i grundvandsstanden.120

Foruden renoveringsarbejder foregår der en

løbende renholdelse af kloaksystemet. Det sker i dag

med en kombineret højtryksspulevogn og slamsuger.

Systemet består af et strålehoved med et antal dyser,

en nøhr, som anbringes på en højtryksslange. Nøhren

føres ned i kloakledningen fra en brønd, og der pum­

pes vand under 100 atmosfæres tryk gennem slange

og nøhr. De fremadrettede stråler fra nøhren løsner

slammet I kloakledningen, mens de bagudrettede

stråler driver nøhren frem i kloakledningen, samtidig

med at de spuler det løsnede slam tilbage til brønden.

Herfra bliver det suget op af slamsugeren. I midten

af 1980'erne blev der taget en ny type vogne i brug,

hvor vandet bliver genbrugt. Ved at presse slammet

kan vandet filtreres fra, så det kan genbruges til

spulingen.121

Computerstyrede kloakker

Når skyerne trækker sig sammen en sen aften over

København, og regnen begynder at vælte ned over

byen, kan den vagthavende maskinmester sætte sig i

sin lænestol hjemme med den bærbare computer. Via

en telefonforbindelse logger han sig ind på systemet

og begynder at overvåge og styre vandmængderne,

der med et slag er vokset til gigantiske dimensioner i

kloakrørene. Men så enkelt har det ikke altid været.

Siden anlæggelsen af kloakkerne for 150 år siden

har der været overvågning af kloaksystemet. Det var

manuelt og med folk placeret på alle pumpestationer­

ne for at overvåge og vedligeholde pumper og andet

udstyr. Trods overgang fra dampdrevne pumper til

gasmotorer, dieselmotorer og elmotorer var det fortsat

den personlige tilstedeværelse, der stod for overvåg­

ningen af kloaksystemet.

Dette forhold ændredes så småt i 1977, hvor det

første elektroniske system til overvågning af kloak­

systemet blev taget i brug. Det var på dette tidspunkt,

at EDB begyndte at vinde indpas overalt I samfundet.

På de 44 pumpestationer fordelt over byen blev der

installeret i alt 296 signalgivere, som registrerede, om

pumpestationen kørte tilfredsstillende. Hvis et eller

andet kørte uregelmæssigt eller gik i stå, blev der

sendt en elektronisk alarm til den hovedpumpestation,

som pumpestationen hørte under. Byen var inddelt

i fire distrikter med hver sin hovedpumpestation:

Kløvermarksvej, Strandvænget, Damhusåen og Sjæl­

landsbroen. På hver pumpestation blev der opstillet

skriveinstrumenter, der optegnede vandstanden i

kloaksystemet. 122

Overvågningen af kloaksystemet tog for alvor fart

i 1990'erne, hvor det eksisterende computerbaserede

system blev udviklet. Den rivende udvikling i elek­

tronikken gjorde det muligt at fremstille kraftigere

computere, som gav hurtighed og sikkerhed, samtidig

med at de blev meget mindre. Bærbare computere

giver tilmed mulighed for mobil overvågning. I indu­

strien foregik der også en rivende udvikling. Her blev

stadig større dele af produktionen styret og overvåget

af computere.

8 2