Previous Page  90 / 109 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 90 / 109 Next Page
Page Background

FRA

STI NKENDE

RENDESTENE

TIL

C O M

P UT E RS TY R E D E

KLOAKKE R

Sjællandsbroen pumpe­

station. En moderne pumpe­

station fra 1970.

Med vedtagelsen af EF's indre marked i 1985 blev der

sat skub i privatiseringen på mange offentlige områder

fx hospitaler, socialområdet, DSB, HT/HUR og telesel­

skaberne.127

Etableringen af Københavns Energi i 2001 var et

første skridt til selskabsdannelse og dermed frigørelse

af forsyningsområderne fra den kommunale admini­

stration. I 2005 blev elforsyningen solgt til DONG

Energy A/S. Samtidig blev Københavns Energis entre­

prenørafdeling, KE Partner, solgt til det finske firma

Eltel.

Den 1. januar 2005 blev KE Afløb A/S til en selv­

stændig virksomhed, der dog er ejet 100% af Køben­

havns Kommune. KE Afløb består af KE A/S og KE

Afløb A/S. Netselskabet KE Afløb A/S ejer alle aktiver,

hvor KE A/S (driftsselskabet) udfører opgaver efter

regning. Det vil sige, at der faktureres til kostprisen

mellem selskaberne, samt at overskud/underskud pla­

ceres i KE Afløb A/S. Forholdet mellem net- og drifts­

selskabet er reguleret ved en netkontrakt, der indehol­

der en række servicemål indenfor områderne kvalitet,

kundeservice, eksternt miljø og forsyningssikkerhed.

KE Afløb er opdelt i følgende tre afdelinger:

• Planafdelingen understøtter afløbschefen i dialogen

med de politiske myndigheder omkring fastlæg­

gelse af servicemål samt 'indtægtsrammer', og i

den overordnede optimering af kloakforsyningens

aktivitetsniveau indenfor disse rammer.

• Projektafdelingen sikrer effektiv gennemførelse af

ny- & reinvesteringer, herunder styring af projek­

tering, udbud af anlægsopgaver og byggeledelse.

• Driftsafdelingen sikrer optimering af driftsstyring og

udførelse, herunder indkøb af fremmede ydelser og

håndtering af underleverandører.

Med afløbschefen er der i alt 89 ansatte.

Med denne organisationsændring er man kommet

lovgivningen i forkøbet. Den 1. februar 2007 meddelte

Miljøministeriet nemlig i en pressemeddelelse, at der

nu er lavet en politisk aftale om vandsektoren. Aftalen

går blandt andet ud på at adskille myndighed og drift

ved at udskille forsyningsområderne i særlige kommu­

nale eller forbrugerejede selskaber. Dog skal pengene

blive i vandsektoren, så kommunerne ikke kan skaffe

sig ekstra indtægter ved at sælge deres vandforsyning

eller kloakforsyning. Dette kunne være et første skridt

til en egentlig privatisering af vandsektoren, som man

fx har set i England og Frankrig.

Selskabsdannelser i de offentlige forvaltninger

havde stor betydning for den enkelte medarbejder.

At være offentligt ansat - og i de fleste tilfælde ansat

som tjenestemand - var et agtværdigt embede. Det

skilte sig på nogle områder ud fra ansættelse på det

private arbejdsmarked. Ansættelsen som tjenestemand

var en livstidsstilling med faste, regulerede lønforhold

efter anciennitet samt tjenestemandspension. For den

enkelte var disse forhold afgørende, for at hverdagen

kunne hænge sammen økonomisk. Disse forhold er

fremhævet af mange ansatte gennem tiden.

8 6