FRA
STI NKENDE
RENDESTENE
TIL
C O M
P UT E RST Y R E D E
KLOAKKE R
Økologiens indtog
Stigende miljøbevidsthed
Den store omlægning af spildevandsafledningen
vest for København fra 1963 til 1970 fandt sted i de
"glade tressere", hvor befolkningens miljøbevidsthed
øgedes. Man demonstrerede imod atomvåben og
siden mod anvendelsen af atomkraft. Fra begyndelsen
af 70'erne opstod der tillige en række miljøorganisa
tioner, som stillede omfattende krav til de politiske
partier. Det førte til oprettelsen af Miljøministeriet i
1971 og vedtagelsen af miljøloven i 1973.131
Op gennem 1960'erne blev tv mere udbredt i be
folkningen, og pludselig kunne man hjemme i daglig
stuen på tv se døde fugle, som drev i land indsmurt
i olie. Udbredelsen af privatbiler betød samtidig, at
mange mennesker kunne køre ud i naturen til skov
og strand. Søer, vandløb og strande viste sig dog ikke
alle steder at være så idylliske, som på Morten Korch-
filmene. Når hele vigen ved Æbeltoft var farvet rød af
blod fra slagteriets udledning af spildevand, forsvandt
lysten til badning. Den synlige forurening fik miljø
bevidstheden til at trænge ind hos befolkningen. Før
miljøloven i 1973 blev alt flydende hældt i kloakken.
Nu gik det ikke længere. Den øgede miljøbevidsthed
førte til en markant forbedring af arbejdsforholdene
for medarbejderne ved kloakarbejdet og på rense
anlæggene. Arbejdsmiljøet blev et område, der for
alvor kom i fokus. Samtidig blev der sat flere ressour
cer ind på hele analyseområdet overfor spildevandet i
forbindelse med en stor udvidelse af spildevandslabo-
ratoriet.
På kloakområdet blev i 1976 udarbejdet den første
spildevandsplan. Det skete med udgangspunkt i Miljø
loven. I spildevandsplanen lå fokus på udbygninger og
vedligeholdelse af kloaksystemet og etableringen af
renseanlæggene.
Med vedtagelsen af miljøloven blev hovedgrund
laget for afløbskontorets arbejde defineret efter den
såkaldte § 21 plan. Navnet kommer af miljølovens
§21, der kræver, at kommunerne udarbejder en
plan, der dels angiver de nuværende data for afløbs
systemet, dels beskriver de planlagte forbedringer af
systemet over en 10 års periode. Den københavnske
plan blev i 1976 sendt til Hovedstadsrådet, som i 1979
godkendte planen efter at borgerne var blevet hørt.
I Spildevandsplan 88 bliver der opstillet en strategisk
målsætning, som er baseret på en økologisk tanke
gang om genanvendelse og recirkulation. Målet er
at det rensede spildevand og regnvandet skal tilbage
til vandløb og søer eller nedsives til grundvandet.
Desuden skal næringsstofferne i spildevandsslammet
tilbage til jorden, og tungmetallerne skal recirkuleres
indenfor produktionen, så de ikke ledes ud i kloak
systemet.
Danmark var i 1972 indtrådt i det europæiske fæl
lesmarked (EF), og i de følgende år blev der opret
tet miljømyndigheder i EF-landene samt i Norge og
Sverige. Udviklingen inden for EF (fra 1996 EU) førte
frem til større centralisering af lovgivningen. Bl.a. blev
miljøområdet nu påvirket af vedtagelser i Bryssel.
Tidligere havde der været et miljøsamarbejde med
90