For at skabe badevands
kvalitet i havnen er der i de
senere år bygget en række
bassiner for at forhindre over
løb under regn. I 2006 kunne
et 8000 m3stort bassin
placeret under Sankt Annæ
Plads tages i brug.
Sverige i forhold til Øresund. Nu kom der et større
europæisk samarbejde på spildevandsområdet. Helt
tilbage fra 1840'erne havde der været et europæisk
samarbejde, men af ren teknisk karakter. Nu blev
samarbejdet politisk og med miljøet som omdrejnings
punkt.
Det første skridt på miljøområdet blev taget på FN's
Stockholm-konference i 1972, hvor miljøproblemerne
blev sat ind i en international sammenhæng. Samme
efterår blev det besluttet i EF, at man skulle involvere
sig i bekæmpelsen af miljøproblemerne. I 1975 blev
der etableret et selvstændigt generaldirektorat for
miljø, forbrugerbeskyttelse og nuklear sikkerhed. Af
stor betydning blev vedtagelsen af VVM-direktivet
(Vurdering af Virkning på Miljøet) i 1985. Den betrag
tes i dag som en grundsten i EF/EU's miljøregulering.
Heri er defineret rammerne for en helhedsorienteret
beslutningsproces, hvor man har hentet inspiration
fra beslægtede amerikanske og franske retssystemer.
VVM-direktivet siger, at der ved alle større private så
vel som offentlige projekter skal udarbejdes en kort
lægning af projektets direkte og indirekte påvirkning
af miljøet, inden der gives byggetilladelse.
Inden for spildevandsområdet fik direktivet om
byspildevand i 1991 stor betydning for kloakering og
udbygning af renseanlæg. Den omfattede søer, åer og
farvande inden for hele EF/EU's område. Her blev der
stillet krav om såkaldt sekundær rensning af alle udløb
fra bebyggelser med mere end 10.000 indbyggere. For
mindre bebyggede områder og mindre følsomme om
råder var primær rensning tilstrækkelig. Herved forstås
partikelrensning ved bundfældning, hvor mindst 50%
af fremmedstofferne skal fjernes fra spildevandet.
Kravet til den sekundære rensning er, at mindst 75%
af fremmedstofferne i spildevandet skal fjernes ved
biologiske eller kemiske renseprocesser. 132
Folketinget havde allerede i 1987 vedtaget en
vandmiljøplan (I), som omhandlede udledning af fosfor
og kvælstof i spildevand og udledning af kvælstof fra
landbruget. Baggrunden for vedtagelsen var, at der
året før var konstateret døde hummere i Kattegat på
grund af iltsvind. Der blev stillet krav om, at udlednin
gen af fosfor skulle mindskes med 80% og kvælstof
med 50% . Det betød udbygning af byernes rense
anlæg. For landbruget betød det krav om tætte mød
dinger og gylletanke, ligesom spredning af gylle på
markerne kun måtte finde sted i vækstsæsonen, hvor
afgrøderne kan optage gyllen. De opstillede mål for
udledning af fosfor og kvælstof blev nået for byernes
og industriens spildevand i 1995-96. Kun landbruget
kunne ikke opfylde kravene. Derfor blev der i 1998
vedtaget en revideret vandmiljøplan
(II),
der omfattede
skærpede krav til landbrugets udledning af kvælstof.
Man vedtog et vandrammedirektiv for hele EU den 22.
december 2000. Frem til 2015 skal medlemslandene
sikre, at vandløb, søer og kystvand har "god kvalitet".
Overfladevand skal have en god økologisk og kemisk
tilstand, som giver gode livsbetingelser for dyr og plan
ter. Landbruget havde halveret udledning af kvælstof
i henhold til Vandmiljøplan I og II, men med EU's Vand
91
ØKOLOGI ENS I NDTOG