Erfaringerne og programmerne fra industrien kunne
bruges, så der kunne udvikles et avanceret elektronisk
overvågningssystem til kloakkerne. Hovedpumpe
stationen ved Kløvermarksvej blev gjort til hoved
central for hele byen, og herfra overvåges i dag hele
kloaksystemet med SRO-anlægget (Styrings-, Regule
rings- og Overvågningsanlæg). I dagtimerne overvåges
systemet herfra. Den resterende del af døgnet og på
fridage har en vagthavende maskinmester en bærbar
computer med hjem. Fra pc'en kan han koble sig op
på systemet via telefonen og foretage overvågning,
reguleringer m.m.
Foruden de egentlige regnvandsbassiner har nogle
af hovedkloakledningerne fået funktion som regn
vandsbassiner. Det gælder en hovedkloakledning
gennem den vestlige del af byen. Den løber i Grøn
dalsparken ned til Damhusåen. På denne strækning er
der opsat en række spjæld, der kan åbnes og lukkes.
Her er 13 målestationer og 4 reguleringsbygværker,
der gør det muligt at udnytte et samlet ledningsvolu
men på 12.000 m3.123 En løsning, som er langt billigere
end at opføre et regnvandsbassin på den størrelse. Fra
en computer på Kløvermarken kan man ved kraftige
regnskyl lukke spjældene og holde vandet tilbage i
hovedkloakledningen. Det sker helt elektronisk og ud
fra et i forvejen fastlagt styreprogram. På den måde
udnyttes hele kloakledningens kapacitet, og først når
de store regnmængder fra resten af byen er ledt igen
nem renseanlæggene, kan man åbne spjældene og
lede regnvandet videre.
Samme funktion har udløbsledningen ved Strand
vænget. Den kan fungere som regnvandsbassin. Når
ledningen har været i brug, og der atter er kapacitet
på renseanlæggene, kan de op til 4000 m3spildevand,
der står i ledningen, pumpes tilbage til renseanlægget.
I ledningen er installeret saltvandsfølere, der sikrer, at
man ikke pumper havvand fra Øresund med ind.
I efteråret 2005 startede rørlægningen af byens sidste
åbne kloakledning: Lersøgrøften. Til arbejdet anvendes
Danmarks hidtil største fabriksstøbte kloakrør, som
indvendigt måler 4 meter i bredden og 2,5 meter i høj
den. Dermed får røret en kapacitet på 15.000 liter spil
devand i sekundet. Det knap tre kilometer lange rør
vil blive udstyret med computerstyrede stemmeporte.
Dermed kan de også fungere som regnvandsbassin.
Undergrunden på elektronisk kort
Det elektroniske kortsystem GIS (Geografisk Informati
ons System) har erstattet de gamle håndtegnede kort
over kloakledningerne. I 1991 begyndte man en ny
registrering af byens ca. 100.000 kloakdæksler og
riste, der dækker over brønde og nedløb til kloak
kerne. Ud fra kloakdækslerne og ristene gik man
møjsommeligt i gang med at rekonstruere de under
jordiske forbindelser mellem dem. Oplysningerne blev
sammenholdt med de gamle kort. Det hele er blevet
lagt ind i et elektronisk kort, der registrerer byens nu
ca. 1050 km hovedkloakker og ca. 250 km stiklednin
ger. Hertil kommer en hel del private ledninger, som er
med for at vise deres tilslutning til kloaksystemet. Hele
83
BAG KUL I S S E RNE