154 / 650
148
København under Belejringen 1807.
peges med Rette paa det mislige i, at »Rigernes Hoved
stad, Kongernes Residens, Lærdommens Sæde og Han
delens Samlingssted sætter sig paa en belejret Fæstnings
Fod«. Dengang forstod ingen i København dette; fjor
ten Dage senere forstod de det alle.
Straks efter Kapitulationen paabegyndte »Kjøben
havns Skilderie« en Artikkelrække om »København be
tragtet som Fæstning«. Den fortsattes gennem flere af
de ugentlige Numre, og i et af dem, for d. 27. Septbr.
1807, hedder det herom:
»Konsten at forsvare Fæ stninger har ingenlunde holdt
Skridt med Konsten at angribe, ødelægge og indtage dem. I)e
Franske isæ r have i deres langvarige Krige efter R evolutionen
bragt Belej ringsvidenskaben til en u trolig høj Fuldkomm enhed,
og næsten ingen Fæ stn ing, hvor stærk den a f Naturen eller
Konsten end har været, har i de nyere T ider kunnet ho ld e sig.
— Ved Udhungring, Bombardem ent og Storm maa de fleste
befæ stede Stæder kunne tages i en T idsalder, hvor intet Ød*e-
læ ggelsesm iddel er saa vanæ rende for M enneskeheden, at jo
Statskonsten finder det tilladeligt. Med T iden vil Ødelæg'gelses-
og Myrdekonsten naa en u trolig Højde, og hvo ved, om den
Græske Ild ikke m idt under Europas F rem skridt i Oplysning
endnu vil b live benyttet i Krigskonsten. Jo m indre Fæ stn in
gerne kunne forsvare sig under Angrebskonstens bestandige
Stigen, desm ere ind lysend e b liver det, at vore Fædre handlede
meget urigtigt i at befæ ste en saa stor Handels- og Residence-
stad som K jøbenhavn, der indbefatter Statens største Skatte,
h vis T ilin tetgørelse ved et Bombardem ent er uerstattelig.«
Folkets Røst i Dagspressen faldt her sammen med
de høje Militærkyndiges Dom. Generalmajor Falbe, der
var en af dem, som havde stemt for Kapitulationen,
indgav efter Opfordring en skriftlig Redegørelse, dateret
15. Decbr. 1807, for de Grunde, der havde ledet hans
Afstemning. Efter heri at have nævnt Besætningens
Faatallighed, dens Udmattelse ved Nattevaagen og Stra
badser og Umuligheden af at afslaa en Storm, fortsætter
han :