215 / 650
Stadsfysikatet i København.
209
gerne vilde forhøje stadsfysikus’ gage fra 250 til 300 rdl.,
skønt stadens kasse vanskeligt kunde udrede dette, men
da magistraten frygtede, at denne forhøjelse ikke vilde
være tilstrækkelig til at få Mangor til at forblive, frem
satte den et ønske om en yderligere forhøjelse andet-
stedsfra; kancelliet vendte dog det døve øre til, og ma
gistraten rykkede nu ud med, at den også var bange
for en ny stadsfysikus’ ansættelse, fordi den ikke så no
gen udvej til at skaffe pension til den afgåede. Herfor
slap den. Mangor havde imidlertid gennemgået en hård
sygdom og indgav 5. Marts 1801 en ny ansøgning om
afsked om muligt inden udgangen af Marts, men inden
afgørelsen kom, døde han 17. Marts 1801.
I en senere ansøgning fra stadsfysikus A. Lund siges
det, at Mangor var udnævnt til borgemester 13. Marts
1801; det beror dog vistnok på en forveksling med, at
der den dag udgik kgl. resolution om oprettelse af en
lægekyndig borgemesterplads.
I Jan. 1801 havde nemlig kancelliet udbedt sig ma
gistratens erklæring, om ikke dens forretninger kunde
inddeles i visse bestemte fag og hvert fag nærmest hen
lægges under et af dens kamres særdeles bestyrelse.
Efter forskellige forhandlinger blev en sådan ordning
fastslået ved kgl. resolution 13. Marts 1801, hvis andet
punkt kom til at lyde således: »At opsynet over sund
hedspolitiet i almindelighed skal henlægges under et af
disse hovedfag og en lægekyndig mand beskikkes til
viceborgemester, til hvem disse fag kunde betros.«
Måske har det været hensigten at give Mangor dette
embede, hvilket han, som foran omtalt, havde ønsket;
hans død kort efter ha r måske også været grunden til,
at det er trukket ud med besættelsen af p ladsen ; snarere
har grunden dog vist været, at gageforholdene først blev
ordnede 14. Aug. 1801, hvorefter J e n s B ang , da medi-
kus ved Sorø akademi, 25. Aug. 1801 søgte pladsen —