Previous Page  216 / 650 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 216 / 650 Next Page
Page Background

210

Stadsfysikatet i København.

andre ansøgere ses der ikke at have været —, men først

16. Okt. 1801 fik han bestalling at være viceborgemester

i København. Som sådan fik han første viceborgemesters

løn 400 rdl. og ifølge reskript 14. Aug. 1801 tillige 1000 rdl.

af politiets besparelsesfond. Af de 400 rdl. måtte Bang dog

afgive 200 rdl. i nådsens år til fhv. borgemester Schiøtt.

Af en senere udtalelse i en af Lund ’s ansøgninger

synes det at fremgå, at denne deling af lægekyndigheden

mellem en borgemester og en stadsfysikus ikke havde

vist sig heldig; i hvert fald fik det lægekyndige borge-

mesterembede ikke lov til at bestå ret længe, thi allerede

ved kgl. resolution 30. Maj 1806 bestemtes:

»at det medicinske borgemesterembede, som nu formedelst sund-

hedscollegii oprettelse er mindre nødvendigt end forhen, skal til be­

sparelse for stadens kasse, når den nuværende borgemester, du os

elskelig justitsråd Bang derfra afgår, blive ubesat og ingen lægekyndig

borgemester igen ansættes, men derimod stadsfysikus forpligtes at til­

træde magistratens deliberationer, så ofte han af overpræsidenten til­

siges, imod en godtgørelse, som i sin tid bliver at bestemme.«

Efter Mangor’s død 17. Marts 1801 søgtes stadsfysi­

katet af B. Bojesen, S. Bugge, B. Frankenau , J. Koefoed

og P o u l S c h e e l, der fik bestalling 26. Marts 1802 med

en af hensyn til indfødsretten lidt ændret ordlyd: »at vi

hermed beskikke og forordne vores hofmedikus, dr. med.

os elskelig Poul Scheel, som har de udi indfødsretten

fastsatte egenskaber, til at være stadsfysikus i vor kgl.

residensstad København med den dette embede ved vore

reskripter 1. Okt. 1772 og 11. Febr. 1785 af stadens kasse

tillagte løn 250 rdl. i stedet for den forrige og ved døden

afgangen stadsfysikus Christian Elovius Mangor«,1)

') Der findes ved sagen ingen andre ansøgninger end Scheel’s,

der ikke er dateret men har stempelmærke fra 1801, og overhovedet

intet, der forklarer, hvorfor der gik et helt år, inden stadsfysikatet

atter blev besat; måske hænger det sammen med den samtidige

besættelse af den lægekyndige borgemesterplads, der jo også trak

længe ud.