216 / 650
210
Stadsfysikatet i København.
andre ansøgere ses der ikke at have været —, men først
16. Okt. 1801 fik han bestalling at være viceborgemester
i København. Som sådan fik han første viceborgemesters
løn 400 rdl. og ifølge reskript 14. Aug. 1801 tillige 1000 rdl.
af politiets besparelsesfond. Af de 400 rdl. måtte Bang dog
afgive 200 rdl. i nådsens år til fhv. borgemester Schiøtt.
Af en senere udtalelse i en af Lund ’s ansøgninger
synes det at fremgå, at denne deling af lægekyndigheden
mellem en borgemester og en stadsfysikus ikke havde
vist sig heldig; i hvert fald fik det lægekyndige borge-
mesterembede ikke lov til at bestå ret længe, thi allerede
ved kgl. resolution 30. Maj 1806 bestemtes:
»at det medicinske borgemesterembede, som nu formedelst sund-
hedscollegii oprettelse er mindre nødvendigt end forhen, skal til be
sparelse for stadens kasse, når den nuværende borgemester, du os
elskelig justitsråd Bang derfra afgår, blive ubesat og ingen lægekyndig
borgemester igen ansættes, men derimod stadsfysikus forpligtes at til
træde magistratens deliberationer, så ofte han af overpræsidenten til
siges, imod en godtgørelse, som i sin tid bliver at bestemme.«
Efter Mangor’s død 17. Marts 1801 søgtes stadsfysi
katet af B. Bojesen, S. Bugge, B. Frankenau , J. Koefoed
og P o u l S c h e e l, der fik bestalling 26. Marts 1802 med
en af hensyn til indfødsretten lidt ændret ordlyd: »at vi
hermed beskikke og forordne vores hofmedikus, dr. med.
os elskelig Poul Scheel, som har de udi indfødsretten
fastsatte egenskaber, til at være stadsfysikus i vor kgl.
residensstad København med den dette embede ved vore
reskripter 1. Okt. 1772 og 11. Febr. 1785 af stadens kasse
tillagte løn 250 rdl. i stedet for den forrige og ved døden
afgangen stadsfysikus Christian Elovius Mangor«,1)
') Der findes ved sagen ingen andre ansøgninger end Scheel’s,
der ikke er dateret men har stempelmærke fra 1801, og overhovedet
intet, der forklarer, hvorfor der gik et helt år, inden stadsfysikatet
atter blev besat; måske hænger det sammen med den samtidige
besættelse af den lægekyndige borgemesterplads, der jo også trak
længe ud.