208
Stadsfysikatet i København.
mod andre fysici, måtte af stadens kasse tillægges 100 rdl.
årligt, hvilket fik kgl. stadfæstelse 11. Febr. 1785, og ved
kgl. resolution 16. Marts 1785 blev der desuden tillagt
Mangor 100 rdl. årligt af kongens kasse.
Selv disse forhøjelser var ikke tilstrækkelige til at skaffe Mangor,
»der sad i et lille embede med en stor familie«, udkomme, og ved
prof. C. Jensenius' død 3. Nov. 1795 søgte han derfor den lønnede
sekretærplads i collegium medicum, i hvilket han som stadsfysikus
selv havde sæde, og blev også 4. Dec. 1795 ansat i denne plads, dog
med tilføjelse af, at hans stemme som stadsfysikus bortfaldt så længe.
Imedens Mangor var stadsfysikus, hlev der pålagt fysikatet en ny
pligt, nemlig ifølge den l.J u li 1799 approberede plan for fattigvæse
net at tage sæde i dettes direktion og derved også i direktionen for
Almindeligt Hospital.
Efter 33 års embedstjeneste, hvoraf 17 som stads
fysikus, og i en alder af 62 år søgte Mangor på grund
af tiltagende svagelighed og sorg over en søns død, som
allerede var begyndt at hjælpe ham med hans arbejde,
afsked 25. Ju li 1800 og bad om en pension, ikke efter
embedets indtægter men de mange års tjeneste. Hvor
for der intet svar indløb, vides ikke; 22. Jan . 1801 gen
tog han sin ansøgning, i hvilken han fremhæver, at
hans praksis er aftagen på grund af hans mange em
bedsforretninger, og det var dog den, han mest skulde
leve af; han var medlem af collegium medicum, jorde-
moderkommissionen, karantænekommissionen og fattig
væsenets direktion og desuden af forskellige kgl. kom
missioner. Nu var der imidlertid lejlighed til at skåne
den kgl. kasse for pension, thi den ene borgemesterplads
var ledig, og den mener Mangor, at han nok kunde be
stride og endda beholde sæde i de nævnte kommissioner.
Han henviser til, at Eichel havde begge embeder, men
opgav fysikatet og vedblev at være borgemester.
Kancelliet må have tilskrevet magistraten og denne
forespurgt de 32 mænd, der meget ønskede at beholde
Mangor; magistraten svarede derfor kancelliet, at den