310 / 650
304
Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.
mod Regn og Blæst. Derimod er det ikke k lart, hvor
til »Lemmene over Tinget« have været anvendte. Det
antydes ikke i de anførte Regnskaber, hvorledes Ting
skuret har været tækket, men af Ombygningsregnskabet
fra 1649—50 ses, at der til Tag har været anvendt både
Skifer og Bly, som man derfor formentlig ha r haft
liggende til Disposition i 1623.
Inden for det nævnte T i n g s k u r ha r Byfogden og
Byskriveren haft Plads ved »Tingbordet«, og der må
også have været Plads til de procederende Parter eller
til den Fange, som skulde »kondemneres«. Langs Ting
skurets Sider må tænkes anbragte »Tingstokkene«, hvor
til man, som ovenfor nævnt, 1623 anskaffede 4 Stykker
16 Alens Træer, og på hvilke Tingmændene efter gammel
Skik havde Plads, nemlig de 3 Mænd, som foruden By
fogden og Byskriveren forseglede1) Dokumenterne, som
udstedtes om, hvad der var foregåt på Tinge, og de 12
Mænd, som afgave Tingsvidnet2).
Efter de opgivne Mål på Tingstokkene må Ting
skuret have præsenteret sig på Gammeltorv som en
temmelig anselig Bygning, men det må også huskes, at
Torvet i den ældste Tid strakte sig op til Studiestræde,
hvor Rådhuset en Gang lå på den nuværende Bispegårds
Plads. I Kristian IV.s Tid lå Rådhuset mellem Gammel
torv og Nytorv, uden at det nóje kan siges, hvor langt
Gammeltorv den Gang strakte sig mod Nord.
I en Snes Ar benyttedes nu Tingskuret uden Re
paration, indtil det i Regnskabsåret 1649—50 var blevet
i hoj Grad brøstfældigt. Herom meddeler Regnskabet
følgende Oplysning, der desuden giver et Tidsbillede af
Livet på Bytinget under visse Situationer:
x) Sigilantes som de kaldes i Randers (Jyske Saml. III 2, 204),
Signantes eller Forseglingsmænd i Ribe (Kinch: Ribe Bys Historie
1536—1660 S. 655).
2) F. Eks. 1585, 1587 Københavns Diplomatar. 1, 548; 553.